Annonce
Lokalavisen Nyborg

Klumme: Fra Magelund til Lykkesholm

Lykkesholm, februar 2021. Foto: Mette Ladegaard Thøgersen.
Magelund Voldsted er et af de største og mest imponerende voldsteder i Danmark. Tæt herved ligger Magelunds afløser, det smukke og pittoreske Lykkesholm. Hele det sammenhængende kulturlandskab er et oplagt mål for en forårstur ud i det blå.

Engang var Magelund en imponerende borg. I dag er kun resterne tilbage, men det enorme femkantede voldsted med en diameter på hele 100 meter og en højde på omtrent 15 meter gør det stadig muligt at fornemme det oprindelige anlægs mægtighed.

Borgen og voldene blev formentlig anlagt i 11- eller 1200-tallet på en naturlig banke, der mod øst, nord og især i vest skråner stejlt ned mod det omgivende terræn. I præsteindberetningen til Oldsagskommissionen 1807 beskrives: ”Den Mærkelige Slotsbakke hvor Magelunds Slot have Staaet omgiven paa 3 sider af Søe.” Magelund nævnes første gang i en skriftlig kilde i 1329, og her var borgen ejet af en fru Kirstine. Forleddet ”mage” betyder muligvis stor, mens efterleddet ”lund” er en lille skov. Fra 1380 blev stedet også kaldt Løkkesholm. En ”løkke” er et indhegnet jordstykke, mens efterleddet betyder lille ø.

Magelund Voldsted, marts 2021. Foto: Ole Friis, Østfyns Museer

I 1391 blev borgen overtaget af Margrete 1. Netop i de år investerede dronningen massivt i Nyborgegnen blandt andet med udvidelsen af Nyborg Slot og opførelsen af Vor Frue Kirke. Kort efter overtagelsen af Magelund skødede Margrete 1. borgen til høvedsmanden på Nyborg Slot, Johan Olufsen Bjørn. Et sagn fortæller, at dronningen lod Magelund brænde af. Historien underbygges af, at der faktisk er fundet trækul på banken, ligesom dronningen forbød private fæstninger i landet.

Senest i 1450 blev herregården flyttet til Lykkesholms nuværende placering, cirka en kilometer sydvest for Magelund. De ældste dele af Lykkesholms nuværende hovedbygning er opført i slutningen af 1500-tallet. Søen blev opdæmmet og vandkraften blev udnyttet af to vandmøller, Gammel Mølle og Ny Mølle. Syd for Lykkesholm lå landsbyen Ammendrup, som blev nedlagt omkring år 1600, hvorefter markerne blev lagt ind under herregården.

Det nye Lykkesholm var ikke længere et forsvarsanlæg, men et anlæg der signalerede magt og pragt. Lykkesholm beskrives i Pontoppidans ”Den danske Atlas” fra 1764 som ”…én af Landets beste Herregaarde, saavel paa Avling, som Bygning. Den sidste er baade i Lade- og Borgegaarden af Grundmuur omgiven paa de 3 Sider, med en smuk Have. Skoven er maadelig stor og kand for Efterkommere blive langt større og kostbarere, ved en Mængde af unge Opelskninger. Got Fiskerie findes her ogsaa i Gaardens Graver og nogle Damme samt Mølle Damme og Fiellerup Søe…”

Magelund Voldsted på original-1 kort, 1805. Foto: Udsnit, Østfyns Museer

H.C. Andersen var hyppig gæst på Lykkesholm for eksempel i sommeren 1837, hvor han i et brev til vennen Christian Wulff blandt andet skrev således: ”I dette Øieblik er jeg paa Lykkesholm, hvor jeg ret nyder de smukke, varme Sommerdage, vi nu have faaet. Paulli er her ogsaa og giver mig Musik, Viinkjælderen er god, Maden overdaadig og Egnen deilig.” Og videre i samme brev: ”I dette Øieblik har jeg det godt; paa Lykkesholm, isola fortunata, som jeg kalder det, er deilig, og man spiser fortræffeligt. Jeg kommer nu fra en Vandring i Skoven, hvor Solstraalerne spillede saa deiligt mellem de grønne Løvtræer…”

Magelund Voldsted er i dag offentligt tilgængeligt. Lykkesholm udlejes til fester og konferencer, men kan ellers kun opleves fra vejen og de stier, der går rundt om søen. Det kan varmt anbefales at tage en forårstur ud i skoven, rundt om søen og forbi både det mageløse voldsted og ”isola fortunata”. Og lige om lidt spiller også solstrålerne mellem de grønne træer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce