Annonce
Lokalavisen Nyborg

Ny biblioteksleder: Jeg skal ikke fylde Birgittes sko

Bibliotekerne skal være et sted for alle, mener den nye leder, Winnie Foldager. Foto: Kasper Riggelsen
Birgitte Haugbøl sad på posten som leder af Nyborg Bibliotek i hele 31 år. Nu er Winnie Foldager udpeget som hendes afløser, og hun har tænkt sig at gøre tingene på sin egen måde.
Annonce

Nyborg: Biblioteket i Nyborg er særlig kendt for to ting. Den ene er bygningens særlige arkitektur, der hvert år tiltrækker studerende fra nær og fjern.

Den anden er Birgitte Haugbøl, der var leder af biblioteket gennem 31 år, inden hun gik på pension tidligere på året.

Og så er der selvfølgelig dem, der udelukkende har et forhold til stedet, fordi det danner ramme for enkelte scener i tv-julekalenderen "Juleønsket", som i øvrigt bliver genudsendt på TV2 i december.

Nu er Birgitte Haugbøls afløser så fundet, og valget er faldet på 43-årige Winnie Foldager, som siden 2018 har haft titel af souschef.

- Stedet her er virkelig krøbet ind under huden på mig. Det er fantastisk at være så tæt på sin slutbruger, så vi lynhurtigt får en dialog om, hvorvidt et nyt tiltag virker eller ikke virker. Men jeg har egentlig aldrig haft en ambition om at skulle være øverste leder. Omvendt kunne jeg næsten ikke holde tanke ud om, at jeg ikke skulle være med til at føre de ting ud i livet, som jeg har gået og drømt om de sidste to et halvt år. Derfor søgte jeg stillingen, fortæller hun.

Ud over at stå i spidsen for bibliotekerne i Nyborg, Ørbæk og Ullerslev er hun ny chef for Nyborg Lokalhistoriske Arkivs mange afdelinger samt den kommunale balletskole, Village Ballet. En opgave, som hun glæder sig til at skulle i gang med.


Det kunne være rimelig angstprovokerende, men det har jeg besluttet mig for, at det ikke skal være.

Winnie Foldager, nu biblioteksleder


- Lige nu og her bliver det min opgave at tale med hver enkelt medarbejder og frivillige for at få deres input med. Det er handler om, at alle skal føle et ejerskab til de ting, vi gør. Sammen, forklarer Winnie Foldager, der er meget opmærksom på, at hun står overfor at skulle løfte en meget tung arv efter sin forgænger.

- Det kunne være rimelig angstprovokerende, men det har jeg besluttet mig for, at det ikke skal være. Birgitte har lavet et knald godt stykke arbejde, og vi har haft et rigtig godt samarbejde. Det er også hendes fortjeneste, at jeg følte mig rustet til at søge stillingen. Men jeg kan ikke fylde hendes sko ud, og det skal jeg heller ikke. Jeg skal designe mine egne sko, konstaterer hun.

Winnie Foldager bliver den kun fjerde leder af Nyborg Bibliotek i institutionens historie. Hun er samtidig den første, der ikke har nogen biblioteksuddannelse. I stedet har hun blandt andet samlet erfaringer fra tv-branchen og som leder af Assens Sangkraftcenter, før hun blev ansat som souschef i Nyborg.

Selv anser hun det ikke for noget problem.

- Der er rigtig mange fagligt dygtige medarbejdere på biblioteket, så det er jeg helt tryg ved. Jeg har til gengæld mange års ledererfaring, som jeg kan trække på, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Hækl Ærøske badehuse

Annonce