Dania: En dag i april 2016 blev ejer af Dania Erhvervspark, Anne Grethe Floor, ringet op af en sagsbehandler fra Danmarks Naturfredningsforening. Han spurgte, om det var i orden, at han gik en tur i Dania Kridtgrav, som hører under erhvervsparken, for han ville gerne se på de orkideer, der gror i kridtgraven.
- Selvfølgelig måtte han det. Det havde jeg da ikke noget imod, for det er der så mange, der spørger om, fortæller Anne Grethe Floor.
- Men jeg blev noget overrasket, da der pludselig kom en fredningssag ud af det, fortsætter hun.
Sagsbehandlerens tur skulle nemlig vise sig at blive første skridt mod en fredning af hendes kridtgrav. 21. september afgjorde Fredningsnævnet nemlig, at man ville følge Danmarks Naturfredningsforenings ønske om fredning af Dania Kridtgrav for at sikre blandt andet de vilde orkideer, der gror i området.
Det skete, selv om hverken Anne Grethe Floor som lodsejer eller Mariagerfjord Kommune bakkede op om en sådan fredning. De har derfor klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager som nu nærmer sig en afgørelse, da klagenævnet 16. juni kommer på besøg for at besigtige området og efterfølgende holde et offentligt møde inden, det tager stilling til, om Dania Kridtgrav skal fredes eller ej.
- Det er lang tid at gå i uvished og på erhvervsparkens bestyrelsesmøder, har vi tit talt om, hvorvidt der er nogen, der har hørt noget. Derfor er det dejligt, at der snart kommer en endelig afgørelse, siger hun.
Venlighed belønnet med fredningssag
Anne Grethe Floor tilføjer, at hun i denne sag føler sig dårligt behandlet over, at hendes venlighed overfor sagsbehandleren fra Danmarks Naturfredningsforening, der ønskede at gå en tur i området og se på orkideer, belønnes med, at hun har fået en fredningssag på nakken og skal bruge penge på en advokat.
Anne Grethe Floor, ejer af Dania KridtgravDer er jo et område på mange hektar, men de vil sådan set ikke give noget for at frede det, da de ikke mener, det er noget værd. Og så var det, jeg sagde: Jeg gider ikke have, det bliver fredet, når de ikke vil betale, hvad det koster.
- Hvor er vores ejendomsret egentlig henne? Vi har købt og betalt området med en kridtgrav, og kan man så bare spise os af med en slik, for nu skal området være offentligt tilgængeligt. Det betyder, at vi skal gå og holde det, mens folk bare kan komme og gå som de vil. Det gider vi simpelthen ikke. Ganske enkelt, siger hun bestemt.
For Anne Grethe Floor var det nemlig én ting, at kridtgraven skulle fredes, noget andet var den erstatning, hun i den forbindelse kunne se frem til.
- Der er jo et område på mange hektar, men de vil sådan set ikke give noget for at frede det, da de ikke mener, det er noget værd. Og så var det, jeg sagde: Jeg gider ikke have, det bliver fredet, når de ikke vil betale, hvad det koster, fastslår Anne Grethe Floor og fortsætter ironisk:
- Jeg elsker faktisk det med, at man godt kan få lov til at betale for jorden, betale ejendomsskat og så videre. Men egentlig er det fælleseje alligevel.
Hun tilføjer hurtigt, at hendes modstand mod fredningen ikke kun drejer sig om erstatningens størrelse.
- Det drejer sig i lige så høj grad også om det formål, vi havde med at købe området, der i dag ligger og passer sig selv, så det kan udvikle sig, som naturen nu vil under de forhold, der nu er, og er det ikke noget af det samme, naturfredningsforeningen vil for eksempel på Mols? Man kan sige, det er farligt at købe noget, for pludselig bestemmer for eksempel Danmark Naturfredningsforening over det. For os er kridtgraven bare en del af området.
Naboen fjernede sine heste
Gennem årene har Anne Grethe Floor haft en aftale med indehaver af Kongsdal Rideklub, Hans Ley, der er hendes nabo. Aftalen gik ud på, at han havde sine heste til at gå og græsse området af. Den aftale ophørte imidlertid, da det blev klart, at fredningen udover at sikre de sjældne blomster også indebærer, at offentligheden skal have adgang til at bevæge sig rundt i kridtgraven på et stisystem.
- Med det samme, fredningen kom på tale, fjernede han sine heste. Offentlig adgang kunne nemlig betyde, at der kom folk med hunde. Og hvem skulle have ansvaret for at lukke lågen, så hestene ikke løb væk, fortæller Anne Grethe Floor.
- Så mens klagesagen har været undervejs, har vi selv slået området, som derudover bare har ligget hen, fortsætter hun.
Hvorfor nu?
Fra Danmarks Naturfredningsforening lyder det, at man ønsker at frede Dania Kridtgrav for at bevare og forbedre områdets naturværdier og skabe gunstige vilkår for de biologiske værdier i kridtgraven samt sikre og bevare områdets geologiske og kulturhistoriske værdier.
Anne Grethe Floor er dog uforstående overfor, hvorfor fredningen skal ske nu.
- Det kan meget vel være, at man vil sikre kridtgraven for fremtiden, men jeg har ikke tænkt mig at ødelægge den eller i det hele taget gøre noget som helst, siger hun.
Hvem vil købe et fredet område?
Anne Grethe Floor har endnu ikke besluttet, hvad fremtiden byder på, hvis Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster fredningen af Dania Kridtgrav.
- Det ser jeg på til den tid. Det eneste, der står fast, er, at jeg ikke kommer til at bruge så meget som én time på vedligeholdelse af kridtgraven, hvis området bliver fredet. Det vil jeg ikke, pointerer hun og understreger, at hendes modstand mod fredningen ikke skyldes, at hun ikke bryder sig om orkideer eller andre vilde planter.
- Jeg elsker blomster. Men hvis de vil frede kridtgraven, må de give et fornuftigt beløb fremfor bare at sige, at området er værdiløst, siger Anne Grethe Floor.
Selv om hun ikke har lagt sig fast på fremtiden, afviser hun dog, at hun har overvejelser om at sælge området inklusiv kridtgraven, hvis den bliver fredet.
- Hvem skulle det være til? Hvem vil købe et fredet område, vil du?, spørger hun.