Fredningen der skal sikre orkideerne i Dania Kridtgrav kan få den modsatte effekt

Dania: I 2018 besluttede Fredningsnævnet at frede Dania Kridtgrav på opfordring fra Danmarks Naturfredningsforening, da repræsentanter fra naturfredningsforeningen havde fundet sjældne orkidearter på området.

Kridtgraven ejes af Anne Grethe Floor, og hun var bestemt ikke tilfreds med beslutningen, så som lodsejer klagede hun over fredningen. Selv om klagen har bevirket, at fredningen har været sat i bero, indtil der er truffet en endelig afgørelse, har den allerede haft konsekvenser.

Indehaver af Kongsdal Rideklub, Hans Ley, havde indtil da haft sine heste til at græsse i kridtgraven, hvilket er en optimal måde at pleje naturen til fordel for netop orkideer. Så snart han blev bekendt med fredningen, trak han sine heste væk fra området, der i de mellemliggende år derfor mere eller mindre har passet sig selv, og mindre træer er nu begyndt at skyde op.

Udover Anne Grethe Floor klagede Erhvervspark Dania, Miljøstyrelsen og Mariagerfjord Kommune også over fredningen.

Kommunens modstand mod fredningen skyldes blandt andet, at den kan se frem til udgifter tæt på en halv million kroner, da den skal bekoste etablering og drift af et offentligt stisystem i kridtgraven, da offentligheden som et led i fredningen skal have adgang til arealet. Dertil kommer, at kommunen ifølge loven skal betale en vis procentdel af erstatningen til lodsejer.

Det er Miljø- og Fødevareklagenævnet, der behandler klager over fredningsbeslutninger. Som så meget andet har sagsgangen været forsinket af restriktioner i forbindelse med coronaepidemien, men i onsdags rullede en minibus med de syv medlemmer af klagenævnet - en formand, to landretsdommere og fire lægmedlemmer udpeget af Folketinget - samt tre embedsmænd endelig op foran indgangen til kridtgraven for at foretage en besigtigelse af området, hvor de ved selvsyn kunne danne sig et overblik over, hvordan de to år uden pleje af området har påvirket betingelserne for de sjældne orkideer.

Sagsbehandler fra Danmarks Naturfredningsforening, Kaare Tverdergaard Kristensen, indledte besigtigelsen med at fortælle, at ud af de ti orkidearter, der er registret i Dania Kridtgrav, er det bestanden af Purpur-gøgeurt og Kødfarvet-gøgeurt, der er hovedårsag til, at foreningen vil have kridtgraven fredet.

- Hidtil har lodsejeren plejet Dania Kridtgrav eksemplarisk, men når lodsejer på et tidspunkt ikke længere vil eller kan pleje området, gror det til og vokser i skov. Derfor er vores ønske om fredning en langsigtet løsning. Det er ikke en kritik af lodsejer og det arbejde, lodsejer har udført, men et udtryk for, at vi gerne vil have, at her også er disse sjældne orkideer om 100 eller 200 år. Desuden vil en fredning betyde, at offentligheden får mulighed for at få adgang til dette skønne naturområde, sagde Kaare Tverdergaard Kristensen.

Herefter begav klagenævnet sig ud på en rundtur under ledelse af biolog Flemming Thorning-Lund fra Dansk Botanisk Forening, der med sin store viden om planter undervejs udpegede og fortalte om de sjældne orkideer og andre spændende vækster, der findes i Dania Kridtgrav.

Efter besigtigelsen var der inviteret til et offentligt møde i Restaurant Landgangens lokaler. Her var det muligt at stille spørgsmål og fremføre argumenter for klagenævnet, inden det trådte sammen for at votere og i nær fremtid komme frem til en endelig afgørelse om, hvorvidt Dania Kridtgrav skal være fredet eller ej.

Den først der fik ordet var Kaare Tverdergaard Kristensen fra Danmarks Naturfredningsforening. Han pointerede, at en fredning kan meget mere end generelle bestemmelser for artsbeskyttelse i naturbeskyttelsesloven.

- En fredning rummer alle de forskellige værdier, der er i kridtgraven, og bevarer dem for eftertiden. Desuden er der i modsætning til beskyttelsen af planter i naturbeskyttelsesloven ikke mulighed for at give dispensation til bebyggelse på området, når det er fredet, argumenterede han.

Lodsejer Anne Grethe Floor var på mødet repræsenteret ved sin advokat, Niels Vase, som påpegede, at to af medlemmerne af Fredningsnævnet stemte for fredningen i 2018, fordi Dania Kridtgrav ligger i byzone, hvilket ville give mulighed for dispensation til bebyggelse i området, hvis man ikke fredede kridtgraven.

- Vi har i mellemtiden fået besked fra Mariagerfjord Kommune om, at Dania Kridtgrav er blevet tilbageført til nu at ligge i landzone, hvor der ikke er mulighed for at give den slags dispensationer. Derfor mener vi, at fredningen bør opgives, sagde Niels Vase.

Til dette bemærkede Kaare Tverdergaard Kristensen, at lokalplaner og hvilken zone et område ligger i, er foranderlige størrelser.

- Det ligger i lokalplaners natur, at de kan ændres, det kræver bare et enigt byråd. Ved en fredning kan man en gang for alle besluttet sig for at sikre orkideerne og de øvrige naturværdier. Færdig, punktum, sagde han.

På vegne af Mariagerfjord byråd appellerede formand for Udvalget for Teknik og Miljø, Jørgen Hammer Sørensen (DF), til, at fredningen blev opgivet til fordel for en dialog med lodsejeren.

- I byrådet er vi vant til at være uenige, men i denne sag står vi sammen i vores modstand mod en fredning. Vi ser hellere, at der laves en frivillig aftale med lodsejeren om, hvordan området plejes bedst, så der tages hensyn til orkideerne. En aftale som vi i øvrigt gerne ser, at den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening og andre med viden og ekspertise på området er med i. Den slags har vi gjort i mange andre lignende sager, sagde Jørgen Hammer Sørensen.

Medlem af Udvalget for Teknik og Miljø Erik Kirkegaard Mikkelsen (V) konstaterede, at han ikke havde hørt noget, der kunne overbevise ham om, at en fredning ville kunne skabe bedre forhold for kridtgravens orkideer end den måde, lodsejer og hestene fra Kongsdal Rideklub har plejet området frem til 2018.

- Derfor kan jeg simpelthen ikke se formålet med en fredning. Så tænk jer godt om, lød Erik Kirkegaard Mikkelsens opfordring til klagenævnets medlemmer.

Når Miljø- og Fødevareklagenævnet træffer beslutning i en klagesag, sker det ved en simpel flertalsafgørelse. Ifølge formand for dagens klagenævn, Thomas Steensen, er det sjældent, at Miljø- og Fødevareklagenævnet vælger at omstøde Fredningsnævnets beslutning om en fredning. Sidst det skete, var i 2012 i en sag ved Esbjerg.

Efter dagens besigtigelse og det offentlige møde følte hverken de, der er for, eller de, der er imod fredningen sig sikker på at have vundet medlemmerne af Miljø- og Fødevareklagenævnt for deres sag.

Opretholdes fredningen har lodsejer Anne Grethe Floor allerede tilkendegivet, at hun ikke har i sinde at fortsætte med at pleje området. Som konsekvens af det vil kommunen få mulighed for at overtage plejen. Om det i givet fald vil ske, såede Erik Kirkegaard Mikkelsen tvivl om efter mødet.

- Det bliver i hvert fald uden min stemme i byrådet, når der skal stemme om det, fastslog han. En udmelding som udvalgsformand Jørgen Hammer Sørensen var enig i.

- Jeg stemmer heller ikke for, for det er der slet ikke penge til, så hvis et byrådsflertal vil pleje området, er vi nødt til at spare andre steder, sagde han.

- Vi får en plejeret, ikke en plejepligt. Så det man opnår med en fredning, er det stik modsatte af det, man vil, nemlig, at kridtgraven vokser til, og orkideerne forsvinder, fortsatte Erik Kirkegaard Mikkelsen.

Så galt kommer det ifølge Kaare Tverdergaard Kristensen næppe til at gå, selv hvis Mariagerfjord Kommune ikke vil benytte sig af plejeretten.

- Ved en fredning er kommunen forpligtet til at udarbejder en plejeplan. Viser det sig efter et stykke tid, at hverken lodsejer eller kommunen følger planen, må vi i Danmarks Naturfredningsforening gå ind i kampen igen og minde kommunen om, at den har pligt til at sikre, at fredningens formål overholdes, sagde han.

Og skulle området i Dania Kridtgrav vokse i skov, er det heller ikke noget, der bekymrer Kaare Tverdergaard Kristensen.

- Orkideer forsvinder ikke fra det ene år til det andet. De er meget hårdføre, så selv om området skulle vokse i skov, ligger orkideknoldene stadig i jorden, hvor de venter på, at forholdene bliver til, at de kan spire igen.