Annonce
Mariager Avis

Monica i Havndal fik sin flise

Æresflisen i Havndal 2020 tildelt Monica Haarup, der satte sig fodaftryk i den våde beton. Her ses hun sammen med Poul Martin Madsen, Havndal Hallen. Privatfoto
Havndal hædrer utrættelig blæksprutte.
Annonce

Havndal: Gennem efterhånden en længere årrække har Havndal-Udbyneder IF i samarbejde med Havndal Hallen på hallens fødselsdag 1. september hædret idrætsledere, der har sat et positivt aftryk for idrætsforeningen og/eller for hallen.

I forbindelse med hæderen sætter modtageren også et fysisk aftryk - nemlig et fodaftryk i en våd betonflise, der ligger ved Havndal Hallens flagstang.

Årets modtager af hæderen er Monica Haarup.

- En 100 procents HUI'er, der har udført rigtig mange opgaver for HUI gennem mange år, sagde Havndal Hallens Poul Martin Madsen i forbindelse med overrækkelsen af hæderen.

- Hun har udført så mange opgaver, at hun betegnes som en uundværlig og utrættelig blæksprutte i HUI. Hun har været særdeles aktiv i sportsugen og ydet en meget stor indsats og har desuden været en stor hjælp ved HUI’s årlige julekalender og banko, fortsatte Poul Martin Madsen.

Monica Haarups favoritsport har dog altid været håndbold, som både aktiv spiller og som træner, og hun har da også i foreningen været håndboldformand i perioden 2005-2011 og i samme periode været medlem af HUI’s bestyrelse.

Med udnævnelsen følger en gave med navneskilt og årstal og fra Sparekassen Kronjylland en check på  2000  kroner samt en personlig gave. Checken skal personen dog overdrage til Havndal Hallen eller HUI til et af personen valgt formål.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Ny skoleleder til Asferg Skole

Mariager Avis

Solnedgangstur med veterantoget

Mariager Avis

Formand: Mariager Tennisklub er en bitte, god og hyggelig klub

Mariager Avis

Monica i Havndal fik sin flise

Mariager Avis

- Jeg tager gerne en vikartime

Annonce