Annonce
Mariager Avis

Rottebekæmper: Halvdelen af rottesagerne i Mariagerfjord skyldes defekte kloaksystemer

Claus Jørgensen har været ansat i Mortalin i to og et halvt år som rottebekæmper. "Jeg kommer ud og møder mange mennesker på en almindelig dag, der aldrig er den samme som den foregående. Så det er et hyggeligt job, der har overrasket mig positivt", siger han. Foto: Frank Pedersen
Claus Jørgensen er fascineret af omstillingsparatheden blandt de rotter, han er ansat til at bekæmpe i Mariager.

Mariager: I to og et halvt år har Claus Jørgensen været ansat som servicetekniker i Mortalin, hvor han bekæmper rotter i Mariager og Hobro.

Ifølge Claus Jørgensen er problemet med rotter i Mariagerfjord Kommune i øjeblikket på det laveste niveau målt i de to og et halvt år, Mortalin har haft opgaven.

- For tiden har vi omkring 150 sager, som vi besøger en gang om ugen. Det første år havde vi ugentligt 100 flere, så der havde vi nok at se til, fortæller han.

Annonce

Faldet i rottesager skyldes ifølge Claus Jørgensen, at folk nu tager det mere seriøst med hensyn til at få bragt kloakforhold i orden, når Mortalin har været ude og konstatere, at der er rotter.

- Man kan jo ikke gøre ved, at ens kloak går i stykker, men hvis man bare lader det drive og der ikke sker noget, selv om der er konstateret rotter, giver vi en advarsel og hvis forholdene ikke er udbedret i løbet af en fornuftig tid på cirka en måned, giver vi et påbud, siger Claus Jørgensen

Han tilføjer, at den måde at gribe det an på har spredt sig som ringe i vandet, siden Mortalin fik opgaven i Mariagerfjord Kommune og at det er årsagen til, at der nu er kommet bedre styr på rottebekæmpelse i kommunen.

Røgprøve er altid første skridt

Når det gælder Mariager, peger Claus Jørgensen på, at en del kloaker i den seneste tid er blevet renoveret i købstaden, som en vigtig del af forklaringen på faldet i sager om rotter.

- Det er afgørende at kloakkerne er fuldstændig i orden hele tiden, hvis man vil undgå rotter. Vi kan se, at der hvor de ikke er i orden, er der vi har de største problemer.

Det er Claus Jørgensens erfaring, at halvdelen af de sager, han er ude til skyldes kloakdefekter af en eller anden art. Det være sig i spildevandsnettet eller en faldstamme, der er defekt hos en borger.

Der anvendes kraftig røg bruges til at afsløre eventuelle utætheder i kloaksystemet. Foto: Frank Pedersen

Med den erfaring er en røgprøve af kloakrørledningerne derfor altid det første, Claus Jørgensen gør, når han kommer ud til en borger, selv om anmeldelsen måske går på, at der er rotter på loftet.

- Når jeg sender røg ind under tryk, vil det sive ud, hvis tingene ikke er i orden. Og er de ikke det kan borgeren kontakte sin forsikring om at få sendte en kloakmester ud for at udbedre skaden, siger han.

Annonce

Brug rottespærre

Selv om udviklingen med fald i rottesager går den rigtige vej, understreger Claus Jørgensen, at det er afgørende, at man fra kommunens side holder ved og bliver ved med at forny kloakkerne, selv om det er en stor økonomisk investering.


Når man fodrer fugle, skal det ikke være mere end, at der kan være spist op i løbet af et par timer, hvis man vil undgå også at fodre rotter. Og det uanset om man fodrer ved at strø ud på jorden eller på et foderbræt.

Claus Jørgensen, serviceteknikker i Mortalin


En anden ting der er meget vigtig er, at man som privat boligejer sætter rottespærrer i sin skelbrønd for at afskære rotter fra at komme ind i ens eget kloaksystem og derfra ind i huset. Samtidig begrænses det areal, hvor de kan yngle.

- Udover at det i sig selv er en træls oplevelse for en familie at få en rotter indenfor gennem kloakken, så ødelægger rotter ting i en ekstrem grad som eksempelvis dampspær på loftet, isolering, ledninger og hvad de ellers gnaver af. Det undgår man med en rottespærre, siger Claus Jørgensen.

- Og det er ligegyldigt om det er ældre eller nye huse. Problemet er akkurat det samme, tilføjer han.

Annonce

Fodring af fugle

Udover kloakkerne er fodring af fugle blandt de største årsager til, at der opstår problemer med rotter.

- Folk skal have lov til at fodre fugle. Det hverken kan eller skal man forbyde, men alt med måde, siger Claus Jørgensen.

- Når man fodrer fugle, skal det ikke være mere end, at der kan være spist op i løbet af et par timer, hvis man vil undgå også at fodre rotter. Og det uanset om man fodrer ved at strø ud på jorden eller på et foderbræt, fortsætter Claus Jørgensen.

Annonce

Forebyggende bekæmpelse

Der er to måder Claus Jørgensen og hans kollegaer bekæmper rotter: Forebyggende og når dyret er observeret.

Røgpistolen og klapfælden er Claus Jørgensens mest anvendte våben, når rotten skal fanges. Foto: Frank Pedersen

For de der holder duer eller høns drejer den forbyggende rottebekæmpelse sig blandt andet om at informere om restriktiv fodring, brug af de rigtige foderautomater amt at få fodret ind om aftenen, så det ikke lokker rotter til.

- Den slags forebyggende arbejde bruger vi rigtig meget tid på og vi møder stadig de, der altid har kørt en halv trillebør ud til hønsene og har svært ved at forstå, hvorfor de nu skal lave om på det, siger Claus Jørgensen.

Til den forebyggende afdeling hører også at få styr på eventuelle forandringer i kloaksystemer. Her opfordrer Claus Jørgensen til, at man ved køb af hus får en kloakmester til at gå kloaksystemet igennem med et kamera, ligesom man får lavet en tilstandsrapport i forhold til isolering og ting, der skal udbedres.

- Det der er problemet - og som kan være svært at gennemskue - er hvis en af de tidligere ejere har fået lavet en forandring i kloaksystemet, hvor gamle kloakrør ikke er blevet lukket ordentligt af. Den slags rør kan rotter sagtens bruge til at yngle i, siger Claus Jørgensen.

- Sådan et kloakeftersyn burde være oplagt at få lagt ind i tilstandsrapporten, for jeg synes, at det er synd, at en familie som nye husejere på de

n måde køber katten i sækken - eller måske skulle man sige rotten i røret, fortsætter han med et smil.

I den forbindelse ærgrer det Claus Jørgensen, at der i forbindelse med kommunesammenlægningerne i 2007 var en stor del af de data, der vedrører kloaksystemerne, gik tabt.

- Det betyder, at når jeg kommer ud til en borger og med en røgprøve kan se, at der er utætheder, kan det være svært at lokalisere brønddækslet, for det er måske i årenes løb blevet skjult af en græsplæne eller noget andet, siger han.

Annonce

Dyret skal ikke lide unødigt

Når rotten er konstateret, er der flere muligheder for at få bugt med den. Hvis rotten er spottet indenfor, bliver der sat klapfælder op med lokkemad, der ofte består af en rosin eller en sveske.

Klapfælden armeres med lækker madding som for eksempel en sveske. Foto: Frank Pedersen

- Normalt dør rotten, når fælden klapper, men for de sjældne tilfælde, at det ikke sker, har jeg en haglbøsse i bilen eller jeg giver rotten en med en skovl, for der er ingen grundt til, at dyret lider unødigt, fortæller Claus Jørgensen.

Er rotten set udendørs i eksempelvis haven eller en hønsegård, bliver der opsat et ståldepot med en klapfælde og er der rimelig mange rotter, bliver klapfælden suppleret med gift. Der bruges også typisk gift, hvis der observeres rotter på landbrug.

- Når vi bruger gift inde i byerne, lægger vi det altid i ståldepoter, for kæledyr og børn skal selvfølgelig ikke have mulighed for at få fat i det. Vi strøer aldrig bare gift ud, pointerer Claus Jørgensen.

Annonce

Fascineres af det rotten kan

Selv om rotten ikke er et behageligt dyr at få ind i sit hus, synes Claus Jørgensen ikke, at det er et direkte ulækkert dyr og han er lidt fascineret af det, rotten kan finde ud af. Som eksempel fortæller han, at Mariagerfjord Spildevand har nogle rør, der kan registrere, når der kommer en rotte, som så bliver spiddet med et spyd, der skydes ned fra oven i røret.

"Gennemgang af kloaksystemer burde indgå i tilstandsrapporten", siger Claus Jørgensen. Foto: Frank Pedersen

- Vi troede alle, at her havde vi løsningen, men der er rotter så udspekulerede, at de sender en svag rotte først gennem røret for at tage en for holdet. Og når den er blevet spiddet og spyddet er trukket op igen, er der ellers åbent ind til ”diskoteket”. Så man skal ikke tage fejl af rotter, de er ekstremt omstillingsparate hele tiden, så vi er nødt til at være på forkant hele tiden, siger Claus Jørgensen.

Annonce

Jobbet har overrasket positivt

Claus Jørgensen er oprindelig uddannet landmand og havde som sådan selv brugt Mortalin til at gasse sine kornsiloer. Efter han var stoppet som landmand, blev han spurgt, om det at bekæmpe rotter kunne være et job for ham.

- Jeg havde fået job hos en entreprenør i Aalborg, så i første omgang sagde jeg nej for… argh jeg havde aldrig været vild med de der banditter, siger Claus Jørgensen og småler.

Efter at have vendt tanken lidt, sagde han alligevel ja, hvilket han på ingen måde har fortrudt. Og nu kan han som 56-årig godt se sig selv som rottebekæmper resten af sin tid på arbejdsmarkedet.

- Jeg kommer ud og møder mange mennesker på en almindelig dag, der aldrig er den samme som den foregående. Så det er et hyggeligt job, der har overrasket mig positivt, siger

KUN TIL FORSIDEN

han.

Annonce
Annonce
Mariager Avis

Undgå at badebassinet bliver en virus- og bakteriesump

Annonce
Annonce
Mariager Avis

Tørken sætter damplokomotiv på pause

Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Find de ukendte lækkerier i naturen

Mariager Avis

Nyt radikalt medlem af Mariagerfjord Byråd

Mariager Avis

Politiske efterdønninger i Mariagerfjord: Dansk Folkeparti overtager Radikale Venstres plads i økonomiudvalget

Mariager Avis

Søde bær og bløde blade: Giv børnene oplevelser i haven

Mariager Avis

Det skal du vide før du anlægger havedam

Mariager Avis

Brænd krudt af: Fem motionslege for hele familien

Mariager Avis

Stråtækt ejendom brændt ned til grunden ved Edderup: Politiet leder stadig efter brandårsagen

Mariager Avis

Udforsk Mariager og omegn på ny vandrerute

Mariager Avis

Havnens Venner klar til aktiv sommer

Mariager Avis

Sidste forhindring for cykelsti ryddet af vejen

Mariager Avis

Byråd sagde ja til første fase af MIK’s projekt

Mariager Avis

Ny gratis attraktion på fjorden: Vandpark for børn, unge og alle andre legebørn

Mariager Avis

Kuffert-dag for fuld musik

Mariager Avis

Jutlander Bank er ny hovedpartner i Hobro IK

Mariager Avis

Radikale udvider listen til kommunalvalget i Mariagerfjord

Mariager Avis

Ferietid er læsetid

Mariager Avis

Rutineret regnedreng runder skarpt hjørne

Mariager Avis

Landsbyfestival med Mek Pek i Gjerlev

Mariager Avis

Mariager Fysioterapi er flyttet i nye lokaler med plads til holdtræning

Mariager Avis

Landsbyfestival i Mellerup hele uge 26

Mariager Avis

Fredningen der skal sikre orkideerne i Dania Kridtgrav kan få den modsatte effekt

Annonce