Annonce
Mariager Avis

Samarbejde mellem to el-firmaer fører nu til sammenlægning

Såvel sælger Jesper Pedersen, Krogsøe El, som køber Bjarne Andersen, Raaby & Rosendal er tilfreds med handelen. Foto: Raaby & Rosendal
El-installationsvirksomheden Raaby & Rosendal, som fortrinsvis slår sine folder i Aarhus/Silkeborg-området, har købt Krogsøe El, der har afdelinger i både Randers og Mariager.
Annonce

Mariager: El-installationsfirmaet Krogsøe El, der har afdelinger i Randers og Mariager, er blevet købt af  Raaby & Rosendal, der primært opererer i Aarhus, Silkeborg og Randers, og som Krogsøe i forvejen har et velfungerende samarbejde med.

Opkøbet kommer ifølge direktør i Raaby & Rosendal, Bjarne Andersen, af et naturligt behov for at udvide virksomheden, og et ønske om at styrke tilstedeværelsen i netop Randers og Mariager.

- Vi har egentlig gået og snakket løst om muligheden for at udvide forretningen gennem opkøb i nogen tid. At det så ender med at blive Krogsøe El, er ikke en tilfældighed. Beliggenheden, historien og ikke mindst det gode samarbejde vi har haft med Krogsøe El gennem det sidste års tid, gjorde, at valget var oplagt, siger Bjarne Andersen.

Annonce

Ejer følger med over

Sælger af Krogsøe El, Jesper Pedersen, begrunder sit ja til at overdrage virksomheden til Raaby & Rosendal i det "kvalitetsbevidste og professionelle arbejdsmiljø", han havde lært at kende gennem det nævnte samarbejde.

- Bjarne og jeg har kendt hinanden gennem mange år og ved derfor hvad vi hver især står for. Så efter længere tids samarbejde mellem vores firmaer, gav det ikke rigtig anden mening end at styrke samarbejdet ved et opkøb, siger Jesper Pedersen.

Handelen betyder ikke, at Jesper Pedersen nu siger farvel og tak. Han bliver ansat som en del af lederteamet hos Raaby & Rosendal.


Beliggenheden, historien og ikke mindst det gode samarbejde vi har haft med Krogsøe El gennem det sidste års tid, gjorde, at valget var oplagt.

Bjarne Andersen, direktør i Raaby & Rosendal


- Det ville være tåbeligt ikke at inkludere Jesper Pedersen med hans erfaring hos kunderne. Vi skal forholde os ydmygt til den tillid, Krogsøe El har fået opbygget i lokalområdet gennem mange års solidt arbejde. Vi skal lære af det, og vi skal bibeholde de værdier, som de har været kendte for, lyder det fra Bjarne Andersen.

Annonce

Gensidig respekt

Og respekten går også den anden vej:

- Raaby & Rosendal har gjort mange ting rigtigt for at have det brand, de har i dag. De kommer med en kæmpe rygsæk af ekspertise, som jeg glæder mig til at blive en del af, og hvor jeg kan byde ind med min erfaring, siger Jesper Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mariager Avis

Ny skoleleder til Asferg Skole

Mariager Avis

Solnedgangstur med veterantoget

Mariager Avis

Formand: Mariager Tennisklub er en bitte, god og hyggelig klub

Mariager Avis

Monica i Havndal fik sin flise

Mariager Avis

- Jeg tager gerne en vikartime

Annonce