Børnefesten får stor donation
Mariager: Årets børnefest i Mariager er for længst veloverstået. Forberedelserne op til er dog ikke forløbet uden en vis spænding, idet festtelte, stiger og lignende blev stjålet i vinter. Trods stor hjælp med erstatning fra forskellige støtter, manglede der under forberedelserne til årets fest akut redskaber. Dem hjalp Sparekassen Kronjylland med at få råd til med en donation på 5000 kroner.