Christmas with the Tudors - julekoncert i Hobro
Hobro: I december er der rig lejlighed til at høre nogle af de mange julekoncerter, der afholdes overalt. I år har også Hobro Musikforening valgt at sætte en julekoncert på plakaten - det bliver lørdag 13. december kl. 16 på Mariager fjord Gymnasium, Hobro, med det professionelle kor ARS NOVA Copenhagen. Programmet har overskriften »Christmas with the Tudors« og vil føre publikum tilbage til Henrik den VIII og Elisabeth den I?s England, hvor man fejrede jul indrammet i skønhedens musik.