Hobro: Tirsdag 20. januar kl. 19.30 holder Ruth Brik Christensen, der blev kåret til Årets helt i 2009, foredrag i Hobro Missionshus. Den tidligere Årets Helt har været soldaterhjemsleder for KFUMs Soldaterhjem i Irak (2006-07) og Afghanistan, hvor hun bl.a. startede et helt nyt soldaterhjem i et telt (2010). Her forsøgte hun midt i krigens land at skabe dansk hygge med duft af hjemmebag.