Donation til nyt gulv i hundeførernes klubhus
Hobro: Takket være en donation fra Spar Nord fonden på 5.000 kr. og frivillige arbejdstimer fra klubbens medlemmer, har den lokale afdeling af Danmarks Civile Hundeføreforening fået nyt gulv i klubhuset ved Døstrupvej i Hobro. Kunderådgiver Dorte Bastrup fra Spar Nord var forbi klubben med donationen, hvor hundene »Tito« og »Wimmer« tog imod sammen med repræsentanter fra hundeforeningens bestyrelse.