"Pidididi!" Noget i den retning lyder det, når Dorthe Aalborg gengiver det kald, som hun til sin store glæde genhørte den 22. oktober. Siden den dag, har hun dagligt eller næsten dagligt igen brugt mellem fire og seks timer på det hemmelige sted, hvor 'hendes' isfugleunge gemmer sig.
Annonce
-
Mandag den 13. december måtte Dorthe Aalborg smile, da en lidt mørkere isfugl, end den hun normalt bruger timer på at følge, ved Kastbjerg å havde sat på et skilt. For lille fiskende fugl havde i hvert fald ikke tænkt sig at følge den regel. Foto: Dorthe Aalborg -
En isfugl kan dykke efter fisk og insekter i vandet. Men den har brug for grene, der hænger ud over vandet, ofr at teknikken virker. Her den unge isfugl, som Dorthe Aalborg har fotograferet siden den 22. oktober. Foto: Dorthe Aalborg -
Den 11. december lå der stadig sne ved Mariager Fjord. Det gav Dorthe Aalborg mulighed for at tage dette skarpe billede med sit kraftige objektiv, som kan bringe hende meget tættere på fuglen, end hun er. Foto: Dorthe Aalborg -
Dorthe Aalborg har siden den 22. oktober næsten hver morgen siddet i sit skjul ved isfuglens sø nær Mariager fra klokken otte om morgenen, hvor det stadig er mørkt. Hvis isfuglen kommer, er den der ofte hele dagen og fisker. Foto: Dorthe Aalborg -
Der gik flere dage, før Dorthe Aalborg opdagede, at den isfugl, hun havde opdaget ved den gamle isfugls sø, var en unge, og ikke den hun, som sidste år vænnede sig til hendes nærvær. Det var først på et foto, at hun bemærkede, at den havde mørkere fødder. Foto: Dorthe Aalborg -
Isfuglen har sandsynligvis sit navn fra det tyske Eis, som henviser til jernfarven på dens bryst. Foto: Dorthe Aalborg -
Isfuglen er så hurtigt væk ved den mindste lyd, at man også kalder den det blå lyn. Foto: Dorthe Aalborg -
Den lidt mørkere isfugl, som lever i området ved Kastbjerg å, kan åbenbart rigtig godt lide at sidde på skilte. Foto: Dorthe Aalborg
