En god ambassadør i det lange løb
Mange motionsløbere sætter sig på et tidspunkt det mål, at de vil gennemføre et maratonløb. For dem, der når målet, er det en stor sejr. Men når Martin Hostrup fra Hadsund til september rejser til Marktredwitz i det sydlige Tyskland for at deltage i Goldsteig Ultrarace, så er han kun kommet godt en fjerdedel af vejen, når han passerer de 42 km. Ruten er nemlig på 100 miles - svarende til 166 km.