Fint løb ved Aars men ingen oprykning
Mariagerfjord: Søndag 12. august deltog Mariager Fjord Orienteringsklub i årets andet divisionsstævne for klubberne i Nordkredsens 2. division. Stævnet var henlagt til Søttrup Plantage nord for Aars, og arrangørerne var St. Binderup OK i samarbejde med Rold Skov OK. I alt deltog godt 300 løbere i stævnet, der foregik i et superflot vejr.