Flot flygtninge-indsamling
Mariagerfjord: Årets Dansk Flygtningehjælps indsamling blev søndag 11. november afviklet i skønt efterårsvejr, og resultatet blev, at 105 indsamlere i Mariagerfjord Kommune fik samlet 65.810 kr. ind til flygtninge i Afrika, hvilket er 1.500 kroner mere end sidste år. På landsplan blev der indsamlet 12,5 mio. kroner.