Formand: Vi har en plan til at genoplive vores ungdomsafdeling
Mariager Sejlklub har sammen med Mariager Skole en vision om, at de unge skal lære at sejle på fjorden, før de forlader skolen.
Formand for Mariager Sejlklub, Henrik Nygård, fortæller, at klubbens ungdomsafdeling på det nærmeste har været ikke-eksisterende de seneste år. Men det er han overbevist om snart vil ændre sig. "Sammen med Mariager Skole er vi ved at lave en aftale, der betyder, at skolens elever skal have mulighed for at lære at sejle en mindre båd på fjorden inden, de forlader skolen", fortæller han og tilføjer, at sejlklubben har 15 optimistjoller, der er klar til at blive sat i vandet. Foto: Anne Myrup Pedersen