Fortsat fredning af Dania Kridtgrav kan blive dyr for Mariagerfjord Kommune
Udvalgsformand for teknik og miljø, Jørgen Hammer Sørensen, er uforstående overfor, at Danmarks Naturfredningsforening vil gennemføre en fredning af Dania Kridtgrav for at sikre naturen i området. En fredning, han mener både er unødvendig og kan betyde besparelser andre steder indenfor teknik- og miljøområdet i kommunen.
En fastholdelse af fredning af Dania Kridtgrav vil ifølge formand for udvalget for teknik og miljø, Jørgen Hammer Sørensen, udløse en regning til Mariagerfjord Kommune på flere hundrede tusind kroner, og det selv om kommunen er imod fredningen. En regning, der vil medføre besparelser andre steder. "Derfor er vi rigtig trætte af, at vi med sådan en fredning ikke kan få lov til selv at bestemme, hvad vi skal bruge vores penge til," siger han. Arkivfoto