Hadsund Boldklub genvandt Jysk-Fynsk Mesterskab
Hadsund: Fredag 1. marts drog Hadsund Boldklubs talentfulde U11-drenge - som forsvarende mestre - af sted til Auning for at deltage i de Jysk Fynske Mesterskaber i indefodbold. De skulle spille to indledende kampe mod ØBG Buskelund (Midtjylland) og SS Skjold (Midtjylland). Holdet fik en god start på deres første kamp ved at komme foran med 3-0. Herefter blev der byttet lidt om på de vante pladser, hvilket resulterede i, at et godt kæmpende ØBG hold fik udlignet til 3-3. Hadsund-drengene genfandt dog hurtigt rytmen og vandt fortjent med 4-3. I anden kamp vandt holdet sikkert med 8-0 over SS Skjold.