Hadsunds U9-piger hjem med sølv
Hadsund: Forleden deltog Hadsund Boldklub?s U9 piger i de Jysk fynske mesterskaber i Slesvig i 5-mands, hvor de kom på en rigtig flot 2. plads og fik sølv. De spillede tre indledende kampe og en finale kamp, hvor de i den første kamp mødte Vorup, her blev det til en 2-1 sejr målscorerne var Josephine Skov og Sofie Jørgensen. Anden kamp var mod Gødvad, hvor de vandt overbevisende med 10-0, målscorerne var Sofie Winther, Camille Vestergaard 4 mål, Sofie Jørgensen 2 mål, Victoria Hansen 2 mål og Emma Villadsen. Den sidste af de indledende kampe var mod Engesvang, hvor de også vandt med 3-0 målscorerne var Sofie Jørgensen og Sarah Larsen 2 mål. I finalen skulle de møde Engesvang igen, det blev en meget tæt kamp, hvor der efter de første 2x13 minutter stod 1-1 og derefter måtte pigerne ud i forlænget spilletid, i de sidste 30 sekunder var heldet desværre med Engesvang og derfor gik de med sejren 2-1 målscoren var Sofie Jørgensen. Pigerne leverede en fantastisk indsats og de var meget overbevisende i deres kampe, selvom heldet ikke var med dem i sidste ende, kunne de bestemt være stolte over, at de havde vundet en meget flot sølvmedalje.