Har Rold haft et skibsværft i vikingetiden?
Rold: Muligt skibsværft fra vikingetid og tidlig middelalder lokaliseret i Rold Skov. I september foretog museumsdirektør Lars Christian Nørbach, Nordjyllands Historiske Museum, sammen med en gruppe fritidsarkæologer tilknyttet museet en mindre prøvegravning ved Teglgårdsmølle ved Buderupholm, der er beliggende i den nordlige del af Rold Skov. Her ca. 30 kilometers sejlads i sydlig retning fra Limfjorden bugter Lindenborg Å sig roligt gennem det centrale Himmerland. Fra udgravningerne er bjerget planker og trægenstande med borede naglehuller, trænagler og en åre eller spade (se foto) fra et muligt værft dateret til vikingetid/tidlig middelalder.