Journalist og forfatter Tommy Heisz fortæller om svømmepigerne Jenny Kammersgaard, Ragnhild Hveger og »Lille Henrivende« Inge Sørensen i Studiekredsen på Hobro Bibliotek. Mandag 25. januar kl. 14 fortæller han om svømmepigerne, der forførte Danmark i 1930erne. Svømmernes succes og popularitet er et symbol på den brydningstid, som mellemkrigsårene var i Danmark, fortæller Tommy Heisz. Foredraget er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet i Aalborg.