Hør om »Livet bag murene« i arresten
Gjerlev: Fredag 29. august inviterer Gjerlev menighedsråd og sognepræst Karen Brunbjerg til sommermøde i Gjerlev kirke og præstegård. Det plejer at være en hyggelig eftermiddag, hvor man begynder med gudstjeneste i Gjerlev kirke. Herefter er menighedsrådet vært ved kaffen i præstegården. Her fortæller arresthuspræst Anna Louise Hanson, om sit arbejde som arresthuspræst i Randers. Anna Louise Hanson er sognepræst i Haslund-Ølst, men har her udover arresten som sit arbejdsområde.