Igen Uge 33-udstilling i Det Røde Pakhus
Hobro: Næste uge er »UGE 33«, og dermed ugen, hvor man opleve den store årlige udstilling af dansk kunsthåndværk i Det Røde Pakhus på havnen i Hobro. Kunsthåndværkersammenslutningen »UGE 33«, der står bag udstillingen, har i år inviteret 38 professionelle kunsthåndværkere fra hele landet til at udstille i Hobro. Udstillingen, der er den 12. i rækken, er blevet en af de store begivenheder inden for dansk kunsthåndværk, og flere tusinde fra både nær og fjern besøger hvert år udstillingen.