Kom på besøg i fredet byggeri
Hobro: BY og LAND Mariagerfjord inviterer alle interesserede til et besøg i noget af den fredede ejendom H.I.Bies Bryggeri, hvor man torsdag 27. marts kan blive vist rundt i den gamle bryggerlejlighed i forhuset, som blev opført i 1859. Her rummes nu Rud Thygesen arkivet for moderne møbelkunst og design. Udover en fin repræsentation af Rud Thygesen og Johnny Sørensens møbelproduktion er der for tiden en særudstilling med fem unge arkitekters design. Mødestedet for rundvisningen er Adelgade 26 kl. 19.30. Gerne tilmelding på tlf. 98573710.