Hobro: Kunstgruppen Se os/Husk os udstiller i Det Røde Pakhus, Hobro. Den nystartede kunstgruppe udstiller sammen for første gang, og de vil huskes for kvaliteten af deres ting. Det er da også netop kvaliteten, der har været det samlende kendetegn for gruppen. Gruppen har otte medlemmer, hvoraf de fleste har udstillet på censurerede udstillinger og er medlem af Danske Kunsthåndværkere og Billedkunstnernes Forbund samt Kvindelige Kunstneres Samfund. Så det er folk med noget på CV´et man kan se i Det Røde Pakhus, Hobro i perioden lørdag 24 august til søndag 1 september. Der er fernisering lørdag 24. august.