Løbere indsamlede 14.600 kroner
Syv dage med syv løb i syv forskellige byer. Så enkelt lød konceptet, da syv løbeklubber omkring fjorden i sidste uge gik sammen om arrangementet »Løb med mening«, hvor alle interesserede kunne deltage i de planlagte løb og betale fem kroner for hver tilbagelagt kilometer, som efterfølgende gik ubeskåret til Danmarks Indsamling.