Mariager: Mariagerfjord kommune er nu så lang i sin certificering af Mariager som Danmarks anden cittaslowby, at initiativgruppen og andre frivillige inviterer alle borgere til åbningsfest lørdag 9. marts 2013. Her vil børn, unge og ældre optræde med fortælling, sang og dans. Der vil være officielle taler ved borgmester Curt Sørensen fra Svendborg, HC Maarup Mariagerfjord samt repræsentant Flemming Møller Mortensen fra Folketingets kulturudvalg. Fra den internationale Cittaslow komité kommer præsident Marconi og Pier Giorgio Oliveti. Det bliver en aften med stemning, sjov og overraskelser. Alt sammen for at fejre udnævnelsen.