Assens: I weekenden 15.-16. september var Assens skole fyldt med smukke piger. Mariagerfjord Ungdomsskole havde i samarbejde med underviser Helle Kjeldgaard og klubkoordinator Nanna Wagner Sørensen arrangeret en model weekend for kommunens unge piger. Lørdag dukkede der 10 forventningsfulde piger op fra Hadsund, Hobro og Assens. Lige i tråd med ungdomsskolens ønske om at ryste kommunens unge sammen på tværs af byerne. Det første pigerne blev præsenteret for var catwalk, derefter tips til make-up og lagde selv make-up, catwalk, fotos og afslutningsvis catwalk med stor finale. Pigerne fik hver en cd med hjem med fotos fra weekenden. Aftenen blev brugt flere fotos i sjove, hyggelig og udfordrende omgivelser. Og så blev der tid til dans og hygge i ungdomsklubbens lokaler. Efter midnat blev der ro i klasseværelset efter en lærerig dag.