Rekordstor søgning til pigekor
Mariagerfjord: Mere end 130 piger fra hele Mariagerfjord kommune har søgt optagelse i Mariagerfjord Rytmiske Pigekor og dennes lillesøster Mariagerfjord Juniorkor, og interessen for optagelsesprøverne til Pigekoret og Juniorkoret overgår således alle tidligere år. Korleder Signe Sørensen, der er ansat som korleder og koordinator i Mariagerfjord Kulturskole, hviler ikke på laurbærbladene oven på cd-udgivelse og AMBU-koncert. Hun har allerede i flere uger været i fuld gang med at finde morgendagens korpiger ved en lang række optagelsesprøver på kommunens skoler.