Sommerkoncert med Det Danske UngdomsEnsemble
Hobro: Hobro Musikforening slår dørene op for en ny sæson med Det danske UngdomsEnsemble. Orkestret, der populært kaldes DUEN, består af ca. 25 af landets bedste unge strygere, der har været igennem en særlig optagelsesprøve. DUENs kendemærke er en ungdommelig vitalitet og entusiasme, og en vilje til at formidle musikken med fordybelse og indlevelse.