Spar Nord satte spot på »Øen«
Hobro: Årets Fyrkatspil »Øen« bød på en cocktail af barbariske vikinger på togt, krigeriske kvinder, forvirrede får og tavse eremitmunke. Det var en stor opgave, da forfatter Jørgen W. Larsen skulle fortælle en røverhistorie over perioden, hvor Svend Tveskæg plyndrede løs i England. En periode hvor vikingerne tog på mange rejser, og hvor de ikke altid vidste hvor de havnede. Modsætningerne var mange og ingredienserne gav et nyt dramatisk eventyr på Kongens Fyrkat.