Stand-up komiker Karsten Green til sommerfest i Harridslev
Harridslev: Sommerfesten i Harridslev har de seneste par år haft stor succes med stand-up. Sidste år var det Torben Chris der sørgede for grin og god stemning i teltet lørdag eftermiddag til stor jubel for publikum. Derfor gentager man succesen med standup igen i år med Karsten Green (kendt fra bl.a. Zulu Comedy fight club, Tåber på Eventyr og Zulu Gumball) bag mikrofonen lørdag 14. juni kl. 14.30.