Annonce
Odder Avis

Prisen på Folkeparken stiger: Men en særlig gruppe ser frem til, at den bliver bygget

Selve arbejdet med at lave Folkeparken ved Rådhuset vil formentlig gå i gang i løbet af næste år. Illustration: BOGL
Konservative har foreslået at udsætte byggeriet et par år. Men bortset fra Dansk Folkeparti er resten af byrådet klar til at gå hurtigt i gang.

Odder: Da ideen om at lave en folkepark ved Rådhuset første gang blev præsenteret offentligt, lød byggeprisen på omkring 15 millioner kroner.

Nu bliver den samlede udgift nærmere på 20-22 millioner kroner, så kommunen skal hoste op med flere penge. Det skyldes både prisstigninger og udgifter til rådgivning undervejs.

Ifølge Odder Kommune forventes anlægget af folkeparken at blive udbudt i foråret, og arbejdet at gå i gang i løbet af forsommeren. Det glæder byens handlende sig til.

Annonce

Udvikling af Odder

Odder skal gøres lækker og tiltrække gæster, som vil bruge byen og handle i butikkerne. Det vil nemlig være til gavn for hele kommunens udvikling.

Sådan lyder tankerne for Odders bymidte. Planerne går ud på at lave et rekreativt område -  Folkeparken -  ved rådhuset samt gøre noget ved Torvet og en masse andre steder.

Første etape er Folkeparken, hvor der skal laves en legeplads, et grønt område og meget andet.

- Det har været en lang proces, så det er rart, at der faktisk sker noget. Kom i gang med det, og kom så videre til næste etape. Hvis du spørger mig, så er vi allerede kommet lidt for sent i gang. Vi skal jo udvikle os og holde os interessant for tilflyttere og unge mennesker, siger Lars Juel, der er formand for Køb Odder.

Priserne stiger

Byrådet vedtog mandag 13. december en lokalplan for området og bevilligede penge til projektet. Det skete efter forhandlinger med ejerne af Tinghuset, som skal lægge jord til en del af Folkeparken. Og det vil de gerne, fordi de får mulighed for at lave altaner på 1. sal i Tinghuset.

Den aftale var hele byrådet med på, men Martin Mikkelsen fra Konservative mener, at hele projektet bør udskydes. Det skyldes, at der er indregnet nogle prisstigninger og varslet endnu flere, i alt 3,9 millioner kroner.

Odder Kommune har dog fået tilsagn fra Fonden Realdania, der vil støtte projektet med 7,5 millioner kroner.

Folkeparken er et skridt mod at gøre byen mere interessant.

Lars Juel, formand Køb Odder

- Men min grænse er overskredet for lang tid siden. Andre ting er væsentligere, et børnehus i Hou og istandsættelse af legepladser. Jeg ville også hellere have brugt 3-4 millioner kroner omkring Rådhuset og så brugt penge på en ny kunstgræsbane og på en skaterbane. Og som jeg har forstået det på Køb Odder, så har Folkeparken været noget, man skulle tage med i pakken for at få renoveret Torvet, siger Martin Mikkelsen.

Annonce

Gør byen spændende

Hos Køb Odder glæder man sig til, at der sker noget med Torvet. Men det kan ikke stå alene.

Arbejdet kan i bedste fald gå i gang i løbet af forsommeren. Illustration: BOGL

- Det er svært at sige, om det lige er Folkeparken eller Torvet, der vil betyde noget. Det er en samling af alle projekterne, der vil gøre midtbyen mere interessant. Folkeparken er et skridt derhen, og vi er positive overfor, at der sker noget, siger Lars Juel.

- Hvor meget må sådan en folkepark koste?

- Nu er jeg jo ikke politiker. Det er der nogle andre dygtige mennesker, som kan finde ud, hvad det må koste, og hvad det kan, siger Lars Juel.

Annonce

Forslag: Vent to-tre år

Martin Mikkelsen foreslog på byrådsmødet at udsætte byggeriet af Folkeparken 2-3 år.

- Noget tyder på, at vi er nået toppen af en højkonjunktur. Indenfor en årrække bliver der ikke så meget gang i hjulene, og så kunne man bygge det billigere, mener Martin Mikkelsen.

Kun Dansk Folkeparti støttede det forslag på byrådsmødet, og dermed faldt det til jorden.

- Nu er Folkeparken vedtaget. Kom med dine visioner i stedet for bare at være negativ hele tiden. Det vil jeg glæde mig til. Selvfølgelig er der en grænse for prisen, men den er ikke nået med Folkeparken endnu, sagde Kresten Bjerre (R), der har været formand for det bypanel, der har arbejdet med de mange planer for at udvikle midtbyen i Odder.

Annonce
Odder Avis

Alex Pedersen åbner Tour de Himmelfart

Annonce
Odder Avis

Succes for U-17 rytter: Alma vandt hårdt grus-løb

Annonce
Odder Avis

Der er kommet en ny mand i spidsen for arbejdet med at gøre Kattegatforbindelsen til virkelighed

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Kære bilist, kør en anden vej. Nu kommer pullerterne op på Torvet

Odder Avis

EU-hæren vil også tabe krige, som den selv skaber: Soldater vil komme hjem i kister - det skal vi også stemme om den 1. juni

Odder Avis

Forældre, lærere og pædagoger skal lære børn og unge om de første digitale skridt

Odder Avis

Mød en omvandrende super-sosu: Katrine finder hele tiden nye opgaver

Odder Avis

Palæstina Film Festival handler om håb, kærlighed - og viljen til at overleve

Hedensted/Juelsminde Avis

Hedensted og Odder får hver otte millioner til lokal udvikling: Hør hvordan du kan bidrage til at fordele pengene

Odder Avis

Husker du Errol Garner?

Odder Avis

Kom til fyraftenskoncert med Grandivi

Odder Avis

Der er frivillige og så er der Vibeke Bjerregaard Iversen

Odder Avis

Bare rolig, Færgebyen er på vej: Men først skal der laves en særlig væg til at holde på kajen

Annonce