Ansager: Hvis Ansager i årtier har været kendt for noget, så er det Flensted - eller kartoffelfabrikken, som mange ynder at kalde den, selvom der også produceres masser af snitgrønt til daglig. Her har 57-årige Lone Vedstesen lige fejret sit 40 års jubilæum.
- Jeg startede som 17-årig på Flensted, fordi jeg skulle ud og tjene penge, siger hun og tilføjer smilende:
Lone VedstesenSelvom jeg har haft med kartofler at gøre i 40 år, så elsker jeg stadig, især om sommeren, en god kartoffelmad med nye kartofler, mayonnaise og purløg.
- Men man er ikke 40 år samme sted, hvis ikke man synes, det er et godt sted at arbejde, og så er jeg nok også lidt den tryghedssøgende type.
Kærlighed på jobbet
Lone Vedstesen blev gift med sin Allan i 1980. Da slagteriet lukkede, kom han også til at arbejde på Flensted. Sammen har parret to voksne børn, Line og Glen, og desuden børnebørn.
Natarbejde
Lige nu har Lone siden april arbejdet på produktionensnathold fra klokken 21.45 til 07.
- Det giver en fire dages arbejdsuge, og vi går to sammen i produktionen på natholdet, siger Lone Vedstesen.
En hverdag med corona
- På Flensted er vores kantine lukket, og vi sidder på hver anden stol med vores madpakker, siger Lone Vedstesen om de forandringer, som pandemien har bragt med sig til Flensted.
I forbindelse med Lones jubilæumsreception på fabrikken, blev Lone og familien hentet af en limousine, som fragtede hende til hovedkontoret på Adelvej, hvor kollegaer stod klar og dannede flagallé på den røde løber.
- Jeg regner da med at være på Flensted ti år mere, indtil jeg går på pension, slutter Lone Vedstesen.