Annonce
Miljø

Borgere har sammen skabt Egernskoven: Men nu pilles den ned

Tom Lisborg med et egern i det, de har døbt Egernskoven i Fælledparken. Foto: Thomas Frederiksen
Frivillige børn og voksne har opsat foderkasser og ruter til egern mellem træer i Fælledparken. Det er sket helt uorganiseret og uden tilladelse, og derfor er kommunen begyndt at tage foderstederne ned, men erklærer sig åben for dialog.
Annonce

- Du må ikke have løs hund, den jager egern, lyder det fra Tom Lisborg mellem nogle træer i Fælledparken, henvendt til en hundeejer, som går forbi og har en hund uden snor.

- Det siger du hver gang, og jeg retter mig ikke efter det, svarer hundeejeren og går videre.

Tom Lisborg har sammen med andre borgere skabt et område tæt ved søen i Fælledparken, de kalder Egernskoven. Her har de blandt andet udført en såkaldte faunabane, hvor egerne kan vandre på store grene mellem træerne og undgå at komme ned på jorden og møde eventuelt bidske hunde.

Men det er ikke det eneste. De har også sat omkring 25 fodersteder - blandt andet små huse på træerne, foderautomater og grankogler med fedtstof -  op for egern, fugle og insekter.

- Det har skabt et mylder af egern og fugle, også sjældne, fortæller Tom Lisborg og nævner, at  spætmejsen og  brudeanden har vist sig. Han kan ikke være 100 procent sikker på, at det skyldes, at så mange fodringssteder er kommet op, men han mener, at det er et særdeles godt bud.

Annonce

I stedet for computer

Men det er ifølge Tom Lisborg ikke kun til gavn for dyrene, at en gruppe borgere har skabt, hvad de nu betegner som "Egernskoven". Han har oplevet, at det har skabt indhold for mange mennesker at være tæt på dyrelivet.


Rent juridisk er de sikkert i deres gode ret. Det er lavet spontant og ikke enormt bureaukratisk, som hvis der skulle søges tilladelse. Hvis det ødelagde træerne eller så frygteligt ud, ville det være til at forstå, at de tog det ned.

Tom Lisborg, borger i Fælledparken


- Det begyndte med en bedstemor med barnebarn, som var deprimeret over, at hun ikke kunne være i børnehave, efter det hele var lukket ned. Nu begyndte hun at tale om egern efter at have været her, siger han om en oplevelse i foråret og nævner, at det gjorde stærkt indtryk på ham, at en indlagt pige fra Rigshospitalet var forbi i kørestol sammen med sin lillebror, og broderen havde omtalt, at det var længe siden, at han havde set sin søster så glad.

- Der er simpelthen så mange børn, der har glæde af at være i det fri i stedet for at sidde ved en computer. Det er en form for vild dyrepark, hvor folk kan komme tæt på naturen og dyrelivet., siger han.

Annonce

Kommunen har fjernet det

I det hele taget har han oplevet alle aldersklasser over initiativet. Og mange har hjulpet til med at udvikle området. De store grene, som egerne kan vandre på, blev for eksempel slæbt derhen af fodbolddrenge, som havde spillet et andet sted i Fælledparken.

Tom Lisborg understreger, at foderstederne er sat op, så det både tager hensyn til træerne, og at det ikke bliver en attraktion for rotter.

Alligevel er Københavns Kommune begyndt at tage foderkasserne ned. Det er sket på baggrund af en klage fra en borger, som blandt andet mente, at stederne kunne tiltrække rotter.

- Rent juridisk er de sikkert i deres gode ret. Det er lavet spontant og ikke enormt bureaukratisk, som hvis der skulle søges tilladelse. Hvis det ødelagde træerne eller så frygteligt ud, ville det være til at forstå, at de tog det ned, siger Tom Lisborg.

Annonce

Ventede på ansøgning

I Københavns Kommune understreger parkforvalter for Indre Østerbro,  Henriette Lunn Vonsbæk, at de havde bemærket de nye elementer, inden klagen kom.

- Vi havde selv konstateret, at det var sat op, og syntes egentlig, at det var ret flot, og vi gik og ventede på, om der kom en ansøgning, siger hun og nævner, at det er fint, at folk også dyrker naturen i Fælledparken, udover den også er til forskellige fritidsaktiviteter. Men hun understreger, at det skal ske i samarbejde med kommunen.

- Vi vil rigtig gerne have, at man spørger om lov, så vi kan få en dialog om, at hvis det skal op, hvor det så passer, og hvor længe det skal være der. På samme måde som vi har dialog med Østerbro Gadehaver (initiativ som planter ved veje og pladser på Østerbro, red.), siger hun og betoner, at kommunens fagfolk, for eksempel biologer, i sådanne tilfælde skal med ind over.

- Det er ikke fordi, at vi er langt fra hinanden. Vi vil gerne finde ud af noget, de er velkomne til at lave en ansøgning, så vi kan finde et sted. Det er et fint initiativ. Men vi er nødt til at have det formelle på plads, fastslår Henriette Lunn Vonsbæk.

Annonce

Fødekilder i Fælledparken

Hun fremhæver, at det for eksempel skal undersøges af fagfolk, hvordan rotter ikke bliver tiltrukket af foderstederne. Henriette Lunn Vonsbæk nævner, at hun også har hørt om de sjældne fuglearter, som er observeret i Fælledparken på det seneste, hun vil dog ikke gætte på, om det skyldes borgernes initiativ, da det sker med mellemrum.

- Der er masser af gode fødekilder i Fælledparken, siger hun og påpeger dermed, at foderkasser ikke bør være nødvendigt for dyrelivet. Kommunen har taget cirka en tredjedel af foderksserne ned, men de er ikke smidt ud.

For Tom Lisborg er det afgørende, at foderstederne og banerne til egern skal være i den del af Fælledparken, hvor folk har sat det op, da det er er, at de oplever, at der er et rigt dyreliv.

_

Annonce
Annonce
Klumme

Sognepræst: Jeg løber ad helvede til

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Vinhandler begyndte som købmand

Sundhed

Nyt: Hudklinik på Østerbrogade

Det sker

De har leveret sko til løbere i 25 år

Annonce