Der kan naturligvis ikke sælges cykler, hjelme og barnesæder fra cykelhandlere for tiden, da de er ramt af restriktionerne over for detailforretninger, der skal holde lukket.
Men hvis din cykel er punkteret, eller kæden er hoppet af, og det sker jo for os, corona eller ej, så behøver du ikke selv finde lappegrejerne og værktøjet frem. Flere af de lokale cykelhandlere holder - i overensstemmelse med retningslinjerne - åbent i deres værksteder, blandt andet hos Svanemøllens Cykler på Østerbrogade.
På samme måde holder bilforhandlere også åbent i værkstederne, mens der naturligvis ikke kan sælges køretøjer i forretningerne, det er tilfældet hos P. Christensen A/S i Rovsingsgade.
Hos flere detailforretninger kan du købe over internettet og hente specifikke varer i forretningen, det gælder for eksempel hos Kop & Kande på Østerbrogade 56.