Annonce
Historisk

Der hvor der spilles håndbold og bokses i dag: Her kørte sporvognene ud

I 1975 blev den gamle sporvognsremise ombygget til sportshallen Svanemøllehallen. Her et foto fra sporvognenes tid
Annonce

Efter Københavns kommunes overtagelse af sporvejene i 1911, bevilgede kommunen opførelse af en ny remise ved Svanemøllen på den daværende Strandvejen, nu Østerbrogade, med i alt 105 vognpladser.

Tagkonstruktionen skulle oprindeligt være af beton ligesom Sundby Remise, men p.g.a. strejke blandt jord- og betonarbejderne måtte den udføres i træ. Remisen blev taget i brug 29. august 1912, og i 1931 udvidet med en forlængelse.

I mange år var remisen hjemsted for blandt andet sporvognslinje 14. I forbindelse med nedlæggelse af Blegdamsvej-remisen i 1964 sammen med nedlæggelse af sporvognslinje 15, blev linje 6 overført til Svanemøllen Remise, og remisen blev endelig nedlagt 26. april 1969, samtidig med at sporvognslinje 6 ophørte med at køre.

Herefter var den i nogle år hjemsted for Sporvejshistorisk Selskabs museumsvogne, for i 1975 at blive ombygget til en 7.200 kvm stor sportshal, som vi kender den i dag: Svanemøllehallen.

Udenfor remisen på nordsiden af den gamle sporvognssløjfe, blev der, samtidig med opførelsen af remisen, bygget en bindingsværkbygning, trafikmesterens kontor. Det blev desuden anvendt som ventesal for rejsende og opholdslokaler for de ansatte ved sporvejene. Denne smukke bygning findes endnu, men er flyttet ind på området, der er omsluttet af sløjfen, i dag en bussløjfe. Den fungerer stadig som opholdslokaler for de ansatte, nu buschauffører.

Peter Saxov

Østerbro Lokalhistorisk Forening og Arkiv
Bryggervangen 62

www.2100lokalhistorisk.dk

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hæder

Shellhuset, Flammen, Citronen og Hvidstensgruppen: Østerbroere har modtaget national hædersmedalje for film om anden verdenskrig

Debat

En vildere Fælledpark vil gavne byen

Debat

Ydre Østerbrogade er grim og glemt

Annonce