Annonce
Byudvikling

Dysten om det grønne Nordhavn

Visionsoplægget om Nordhavnsparken. Illustration: Werk
En række idrætsforeninger og -organisationer ønsker område i Nordhavn målrettet sport, præcis hvor der også kæmpes for en naturpark.

I de stille påskedage spillede en række idrætsorganisationer og lokale klubber - bakket op af Venstre - ud med, at der skal udvikles en idrætspark i den nordlige del af Nordhavn kaldet 'Nordhavnsparken' med mulighed for blandt andet fodbold, mountainbike, badning og discogolf.

- Der er et massivt behov for flere idrætsfaciliteter både i Nordhavn og i det øvrige København. Vi kan ikke blot se passivt til at vores ventelister for børn og unge bliver længere i takt med at nye bydele opstår. Vi skal derfor have tænkt idrætsfaciliteter med ind fra starten af planlægningen af Nordhavnsparken, lyder det blandt andet fra Boldklubben Skjolds formand, Jan Sørensen i den fælles meddelelse.

Det område hvor idrætsforeninger ønsker at etablere 'Nordhavnsparken', har Nordhavns Naturvenner - stiftet af Danmarks Naturfredningsforening København og med ni andre foreninger i medlemskredsen - planer om en naturpark. Der venter derfor en dyst om, hvordan den yderste del af Nordhavn skal udvikles. Alle er enige om, at det er godt med grønne områder, men skal der være tale om vild natur eller plads til idræt?

Idræt kan fordeles

Både idrætsfortalerne og naturvennerne fremhæver, at de er tilhængere af, at der også skal være plads til den anden ting, de mener blot begge, at det store sammenhængende område nordligst på Nordhavn bør være til det formål, som de er tilhængere af.


Både natur og idræt er udfordret, når det gælder arealer i byen.

Knud Erik Hansen, talsmand for Nordhavns Naturvenner


Knud Erik Hansen, talsmand for Nordhavns Naturvenner og næstformand i Danmarks Naturfredningsforening København, mener da også, at der skal være plads til boldbaner i Nordhavn.

- Både natur og idræt er udfordret, når det gælder arealer i byen. Når det gælder naturparken, er det vigtigt, at det er et stort samlet sted, mens idrætssteder bedre kan fordeles, siger han og nævner, at Mærsk stopper med containerdrift i Nordhavn, Knud Erik Hansen ser derfor muligheder i for eksempel at skabe idrætsfaciliteter i det område.

Annonce

Natur i budgetaftale

Østerbro Lokaludvalg er med i Nordhavns Naturvenner, og her påpeger formand Allan Marouf, at han intet har imod idrætsfaciliteter i Nordhavn, som kan etableres sideløbende med, at der også skabes en naturpark.

Han henviser samtidig til budgetaftalen i Københavns Kommune for 2019, som et meget bredt  flertal indgik, hvor politikerne aftalte, at der skal skabes en naturpark på den yderste spids af Nordhavn. Parken bliver 28 hektar. Halvdelen af området skal udlægges til et rekreativt område med stærk biodiversitet.

Allan Marouf lægger vægt på, at politikerne er bundet af den aftale, når de skal beslutte, hvordan den yderste del af Nordhavn skal udvikles.

Når det gælder naturparken, er det vigtigt, at det er et stort samlet sted, mens idrætssteder bedre kan fordeles, mener Knud Erik Hansen fra Nordhavns Naturvenner. Foto: Byrd/Kasper Løjtved
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Østerbro mister igen parkeringspladser

Navne

Bødkers Østerbro: Da vi flyttede fra indre til yderste Østerbro for tre år siden var det en flytning fra sushi og til kinagrill

Byggeri

Kulturcenter er forsinket endnu et år

Annonce