Annonce
Byliv

En æra er slut: Bosch-uret ved Hans Knudsens Plads er fortid

Adskillige læsere har spurgt, hvor Bosch-uret, der hang på Rovsingsgade 1 ved Hans Knudsens Plads / Lyngbyvej er blevet af. Svaret er, at det er blevet pillet ned og ikke kommer tilbage. PR-foto: Bosch
Efter at have vist tid og temperatur for trafikanter og beboere i området i årtier, har Bosch permanent opsagt aftalen om at have reklamen hængende.

Mange læsere har henvendt sig til ØsterbroLIV for at få at vide, hvad der er sket med Bosch-uret, der har hængt på Rovsingsgade 1, men har været kendt som ”uret på Hans Knudsens Plads”.

Svaret er: Det er taget ned, og det kommer ikke tilbage.

I stedet kommer en LED-reklame for Energiselskabet Andel til at indtage pladsen.

Annonce

Ærgerlig andelsforening

Det er vemodigt for mange i byen og også for beboerne i Andelsforeningen Vangegaarden. Det er deres tag, digitaluret har hængt på.

- Uret lyste op og viste mig, jeg var ved at komme hjem, når jeg kom ude fra motorvejen. Jeg kiggede altid op på det. For os var det jo en måde at genkende vores kvarter på, siger Line Møller Christensen, der er formand i andelsforeningen.

Hun fortæller, at andelsforeningen er ærgerlige over, der ikke kunne findes en løsning, så det ikoniske ur kunne være blevet hængende. Men der blev fremsat ønske om at få reduceret prisen for at have reklamen hængende, hvilket ville have haft betydning for andelsforeningens økonomi og de 40 andele, der er i foreningen.


Uret lyste op og viste mig, jeg var ved at komme hjem, når jeg kom ude fra motorvejen. Jeg kiggede altid op på det. For os var det jo en måde at genkende vores kvarter på

Line Møller Christensen, formand andelsforeningen Vangegaarden


- Vi bor her for at bo her, ikke for at udleje reklameplads. Samtidig skal vi jo også have den værdi for vores placering, som vi kan få, siger Line Møller Christensen, der har boet i ejendommen i knap 13 år.

Annonce

Set af 45.400 bilister - dagligt

I Bosch er de glade for, deres ur har givet positive oplevelser, og de skriver, at det er med vemod, de har besluttet at tage det ned.

- Tiden er desværre inde til, at vi tænker nye måder at brande os på. Skiltene trængte også til en renovering og opdatering, og i sidste ende besluttede vi at opsige kontrakten, siger Lisa Berg Nielsen fra Bosch’ kommunikations- og brand management team i Norden.

I stedet vil Bosch fortælle om deres produkter digitalt, hvilket gør det lettere for dem at skifte budskab. Det er også i sidste ende mere økonomisk for dem, forklarer Lisa Berg Nielsen.


Tiden er desværre inde til, at vi tænker nye måder at brande os på.

Lisa Berg Nielsen, Bosch’ kommunikations- og brand management team i Norden


Bosch-uret har en lang historie i det østerbroske bybillede.

Det blev hængt op i 1977 og har vist tid og temperatur siden da bort set fra en periode efter august 2000, hvor der var brand i bygningens tagkonstruktion.

Ud over at være et landemærke for de lokale har det også været på lystavlen hos de cirka 45.400 bilister, der dagligt kører ind i København via Lyngbymotorvejen, der munder ud i Hans Knudsens Plads og derefter bliver til Lyngbyvej.

Annonce

Fælles referencepunkt

I det hele taget har ure og lysreklamer stor betydning for københavnerne, fortæller historiker Stefan Outzen, der er ekspert i københavnske neonreklamer og forfatter til bogen Neon, der handler om netop dem.

Han er ikke overrasket over, at det har givet reaktioner, at uret er blevet taget ned, selvom de fleste i dag både har tid og temperatur på deres mobiltelefon.


mange af os er kommet til at betragte det som en fast del af bybilledet på linje med andre af byens vartegn

Stefan Outzen, historiker og forfatter til bogen Neon


- Tiden er vores fælles referencepunkt i hverdagen. I gamle dage satte man ure på kirketårne og rådhuse, så alle kunne følge med i, hvad klokken var. Der ud over har Bosch-uret hængt der så længe, at mange af os er kommet til at betragte det som en fast del af bybilledet på linje med andre af byens vartegn, siger han.

Stefan Outzen fortæller, at der er en tendens til, at virksomhederne går over til de flade LED-reklamer i stedet for neonreklamerne.

Senest er det Gajol-manden, der blev slukket i 2016 efter i 47 år at have mindet folk på Vesterbrogade om, at det danske vejr er Ga-Jol-vejr.

Før det blev stikket trukket i 2009 på de otte hoppende neon-chokoladefrøer på Vibenshus Runddel, der ellers siden 1965 havde reklameret for Galle&Jessen, som blev købt op af chokoladefabrikanten Toms i 1971.

Annonce

Neon er ved at genvinde populariteten

At en del virksomheder går fra neon- til LED-reklamer bekræfter Bent Christiansen. Han har i 27 år haft firmaet Neonsign, som både laver LED-reklamer og producerer og opsætter neonlysreklamer.

Blandt andet har Neondesign lavet Vester Vov Vovs skilt i Absalonsgade og Politikens Hus' neonskilt på Rådhuspladsen. Firmaet løser også neon-bestillingsopgaver for kunstnere såsom briten Martin Creed, der står bag UNDERSTANDING-neonlyset på Ofelia Plads.


de giver en flot mere tredimensionel effekt, som især arkitekter og kunstnere er meget opmærksomme på

Bent Christiansen, direktør Neonsign


Ifølge ham er der dog lys forude for folk, der holder af neonreklamer i bybilledet.

- Jeg oplever faktisk, at neonreklamer i et vist omfang er ved at få en opblomstring. For de giver en flot mere tredimensionel effekt, som især arkitekter og kunstnere er meget opmærksomme på, fortæller han.

Derudover oplever den mangeårige neonlysmester, at flere private ønsker en dekorativ neonbelysning i deres bolig. Det kan for eksempel være et smukt svunget forbogstav.

Annonce

Har kostet mindst 300.000 kr. om året

Bent Christiansen har ikke selv været inde over det nu fjernede Bosch-ur på Rovsingsgade. Men baseret på sin mangeårige erfaring vurderer han, at andelsforeningen har fået mellem 300.000 og 400.000 kr. om året for at lægge tag til reklamen.

Han fortæller også, at det firma, der har stået for reklamen og for aftalen mellem andelsforeningen og Bosch, dertil formentlig har taget en betragtelig avance. Og så er der udgifter til vedligeholdelse på 15.000 – 20.000 kr. om året.

Alt i alt har det ikke været billigt for Bosch at have uret hængende. Præcis, hvad det har kostet, har hverken andelsforeningen Vangegaarden, firmaet der har stået for skiltet eller Bosch ønsket at komme nærmere ind på.

Den første neonreklame kom til København i 1925. Det var fire lange røde lodrette striber bestilt af Alexandra teateret i Nygade. i 1928 blev der monteret fem neonskilte og i 1935 var der over 500.

Af de vigtige eksisterende reklamer fra 1930'erne er Irmahønen ved Sortedams Dosseringen. Den blev sat op i 1936.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Østerbro mister igen parkeringspladser

Navne

Bødkers Østerbro: Da vi flyttede fra indre til yderste Østerbro for tre år siden var det en flytning fra sushi og til kinagrill

Byggeri

Kulturcenter er forsinket endnu et år

Annonce