Kunstneren Thomas Dambo med værksted i Nordhavn har opstillet populære trolde i Danmark og udlandet, nu er turen kommet til hans eget lokalområde
På et hemmeligt sted i Nordhavn kan nu findes en trold, som slæber på en båd.
Mange har i dette coronaforår haft fornøjelse ved at gå på jagt efter store trætrolde i forstæderne skabt af kunstneren Thomas Dambo.
Han har værksted på Skudehavnsvej i Nordhavn, og nu har han også opført en trold i sit eget lokalområde.
Halv trold i Puerto Rico
Thomas Dambo skulle have rejst verden rundt og udstillet trolde i 2020, blandt andet til
OL i Tokyo, men så kom coronakrisen.
- Jeg havde opført en halv trold i Puerto Rico, så blev alt lukket ned, og jeg måtte tage hjem. Det var ikke den sjoveste situation for en kunstner, som skulle verden rundt, men så vil jeg i stedet have en god sommer i København, siger han.
Nu opfordrer han folk til at blive turister i deres egen by og gå på opdagelse efter trolden i et eventyr, som kan findes på han hjemmeside trollmap.com.
- Målet er at komme ud på et eventyr og opdage ting, som 99 af østerbroerne ikke kender, i Nordhavn, siger han.
Eventyr om kaptajn
Trolden i Nordhavn er første afsnit i eventyret om Kaptajn Nalle.
Udover at skabe eventyr og oplevelser for folk, har Thomas Dambo også en mission med sine værker, som er af 100 procent genbrugsmateriale,
- Det gælder om at lave affald om til positive ting, og at affald kan redde verden, fastslår han.