Annonce
Brød

Populær bager er egentlig revisor: Det begyndte med at sønnen meldte sig ind i fodboldklub

Erik Galst, Galst Bageri, P.H. Lings Allé, Skjolds Klubhus
Erik Galst blev aktiv i Boldklubben Skjold, da hans søn begyndte at spille fodbold i klubben. Det er endt med et bageri.

Den er startet ret stilfærdigt og anonymt, men pludselig har Galst Bageri i Skjolds klubhus i tribunen på Østerbro Stadion fået en hel del omtale, både af kokken Claus Meyer på Instagram og Euroman i slutningen af 2020 og siden af Politiken.

Mange har fået øjnene op for det lille bageri, som er opstået ved noget af en tilfældighed

Indehaveren Erik Galst er egentlig slet ikke ikke bager, men har tilhørt en helt anden branche i mange år.

- Jeg har været revisor i 32 år og ville gerne noget andet, fortæller han.

Annonce

Fællesspisning i klubhuset

For et par år siden begyndte hans søn at spille fodbold i Boldklubben Skjold, og med hans baggrund som revisor mente klubben, at de godt kunne bruge Erik Galst i bestyrelsen, ikke mindst for at holde øje med indtægter og udgifter.


Jeg kunne se, at køkkenet stod tomt, og jeg fik lov til at arrangere fællesspisning


Han har altid interesseret sig for mad, og da han var kommet ind i Skjold, satte Erik Galst sig for at arrangere fællesspisning for børn og voksne i fodboldklubben, der ikke er bange for at gå nye veje og være meget mere end en idrætsforening.

- Jeg kunne se, at køkkenet stod tomt, og jeg fik lov til at arrangere fællesspisning, og så foldede det sig ud, og nu er vi her, konstaterer han.

Annonce

Brød i kiosken

Fællesspisningen blev en succes, og han begyndte også at bage brød til arrangementerne. Coronaen satte naturligvis en stopper for den sociale spisning, men han kunne jo blive ved med at bage brød, og det udviklede sig til et bageri, som blev opkaldt efter Erik Galsts efternavn, og han fortæller, at han fik fødevaremyndighedernes godkendelse til at drive det.

Hvis man søger masser af flødeskum og sødesager, er det ikke Galst Bageri, man skal gå til. Kardemommesnurrer er den eneste vare til den søde tand, ellers er det surdejsprodukter.

- Det er surdej, jeg brænder for, og ikke det søde. Det er sundt og bæredygtigt, siger Erik Galst.

Som noget nyt er produkterne fra Galst Bageri at finde i handlen et andet sted. Men man skal ikke så langt. Det er i Eventyrkiosken lige over for Parken, at man også kan købe det. Begge steder er adressen P.H. Lings Allé.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Nu bliver Nordre Frihavnsgade endelig sikker

Hæder

Shellhuset, Flammen, Citronen og Hvidstensgruppen: Østerbroere har modtaget national hædersmedalje for film om anden verdenskrig

Debat

En vildere Fælledpark vil gavne byen

Debat

Ydre Østerbrogade er grim og glemt

Annonce