Sønderborg: Forleden morgen var der fyldt med glæde i Multikulturhuset. Der var nemlig koncert for børnehave- og vuggestuebørn. Der blev både sunget og danset meget igennem med en masse smil og grin.
Sønderjysk Pigekor har eksisteret i 26 år. De havde, for nylig og sammen med Art Ensemble Syd, arrangeret en koncert for børnehavebørn i Multikulturhuset. Liv og glæde boblede op i den næsten nyopførte bygning, der blev indviet for kun et par år siden. Pigekoret stod for arrangementet, da de ser det som en fordel, at præsentere børn for sang, hvor de senere hen håber på nogle tilmeldinger til det sønderjyske pige- og drengekor.
Sang i Multikulturhuset
Der var børnehaver med fra forskellige byer bl.a: Sønderborg, Broager, Dybbøl, Ulkebøl, Toften
Forestillingen varede i ca. 40 minutter
Hellere danse end synge
Emilie er 5 år gammel, og hun var med sin børnehave på Multikulturhuset. Da hun blev spurgt, om hun kunne lide at synge og vil være med i pigekoret svarede hun: - Jeg kan ikke lide at synge, men jeg vil gerne gå til kor. Hun blev også spurgt, om hun nogle gange synger for sine forældre, og det svarede hun meget bestemt på. - NEJ! Emilie synes ikke, at hun er god til at synge, men hun elsker at danse med til sangene.
Musikerne bag
På scenen stod der en bassist, trommeslager, el-guitarist og en glad sanger klar til at få børnene op og springe. Art Ensemble Syd kalder de sig. Niels Præstholm, som leder Art Ensemble Syd, stod også selv på scenen, hvor han skulle spille kontrabas. De andre musikere på scenen var Hans Jørgen Julius på el-guitar, Anna Zaabalawi som sanger og til sidst Chris på trommer. Både Hans Jørgen Julius, Niels Præstholm og Anna Zaabalawi underviser på musikskolen.
Vil gerne være brandmand
Isak er også 4 år gammel og går i børnehave. Han elsker at synge både for og med sine venner, men også for sine forældre. Isak fortæller, at han gerne vil være med i skolekoret, når han starter i folkeskole. - Jeg vil ikke være sanger, men jeg vil gerne være brandmand! Han fortæller også, at hans yndlingssang er “Lille Peter Edderkop”.
Der var mange sjove lege og sange. De klappede, hoppede, kravlede og mange andre ting. Transport var det store tema i år, og derfor omhandlede alle sangene biler, cykler, busser og toge. De sang bl.a. Hjulene på bussen, og Jeg er så glad for min cykel. De lavede også et langt menneske-tog og rendte rundt i en stor kreds. Børnene så ud til at nyde de voksnes selskab - ligeså meget som hinandens.