Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Nu er direktøren også medejer

Mogens Kastbjerg er nu direktør og medejer. Foto: Jens Eilertsen
Mogens Kastbjerg har været direktør i Volkswagen Sønderborg i et lille år. Nu er han også aktionær.
Annonce

Sønderborg: Mogens Kastbjerg tiltrådte som direktør hos Volkswagen Sønderborg 1. februar 2020 i en alder af kun 35 år, og blækket på ansættelseskontrakten var knap nok tørt, før coronaen skyllede ind over Danmark.

Alligevel betegner direktøren det første år som "rigtigt godt", og han har fundet sig så godt tilrette i jobbet, at han her ved indgangen til 2021 har købt sig ind i virksomheden og således regner med at være manden ved roret de næste mange år.

Det glæder bestyrelsesformand Torben Madsen, for han siger, at der er brug for stabilitet. Volkswagen Sønderborg har haft flere ejere og direktører, siden Johan Simonsen i 2010 solgte virksomheden, der dengang hed P. Borne A/S. Johan Simonsen ejede og drev VW-forhandlingen i Sønderborg i 20 år.

Torben Madsen siger, at det i øjeblikket ikke er muligt at markere, at Mogens Kastbjerg er blevet medejer. Det kommer, når pandemien er bag os.

Annonce

Erhvervscenter

I den tid, Mogens Kastbjerg har siddet i direktørstolen, er der gennemført forbedringer på bygninger, inventar, værktøj og andet, og det vil fortsætte i 2021, lover den nye medindehaver. Det kommer både private og erhvervskunder til gode.

- Vi netop blevet erhvervscenter igen, og vi har allerede mødt stor opbakning hos de lokale erhvervsdrivende. I skrivende stund ligger de første 12 slutsedler klar, og bilerne bliver leveret i løbet af første  kvartal, siger direktøren og medindehaveren.


Vi netop blevet erhvervscenter igen, og vi har allerede mødt stor opbakning hos de lokale erhvervsdrivende. I skrivende stund ligger de første 12 slutsedler klar, og bilerne bliver leveret i løbet af første  kvartal.

Mogens Kastbjerg


Annonce

Elbil-succes

Der er naturligvis også stor fokus på elbiler hos Volkswagen Sønderborg, der som alle andre VW-forhandlere har oplevet en helt forrygende modtagelse af Årets Bil VW ID.3. Til trods for, at den blev introduceret i efteråret 2020, blev den inden årsskiftet afhændet i næsten 1800 eksemplarer.

Der kommer en ID.4 og en ID.5 i løbet af 2021, og ifølge Mogens Kastbjerg er især ID.4 længe ventet - blandt andet fordi den må monteres med anhængertræk. Den ankommer til Sønderborg om cirka to måneder.

I denne tid er der nytårsdage hos Volkswagen Sønderborg med en række tilbud og stort fokus på den nye Golf Variant.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce