Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Nyt mikrobryggeri skal på festival: - Mellem 20.000 og 40.000 smager vores øl på én gang - det er jo totalt vildt

Too Old To Die Young får travlt i maj måned. Udover Verdens Største Virtuelle Ølsmagning, deltager de også på  bl.a. Copenhagen Beer Week, Danske Ølentusisters Ølfestival og Mikkellers Beer Celebration. Fra venstre: Thomas Thornøe Knudsen Dalager, Jesper Larsen og Nicolai Hannibal Vest. Fjerde mand, Jakob Printlzau, var syg, da billedet blev taget.
De fire gutter, der i januar åbnede mikrobryggeriet Too Old To Die Young i Sønderborg, kan nu også kalde sig barejere i København. Og med udsigten til en maj måned fyldt med ølfestivaler, ser de frem til at give endnu flere ølentusiaster én på opleveren.

Lørdag den 14. maj danner plænen i Tivoli rammen om det, arrangørerne kalder Verdens Største Virtuelle Ølsmagning.

Og blandt de mange ølbryggere er Too Old To Die Young, der omkring årsskiftet åbnede i forbindelse med restauranten Skaal på Rådhustorvet i Sønderborg. Jesper Larsen, der er direktør i Too Old To Die Young, ser frem til et par travle uger i maj:

- Vi glæder os i hvert fald. Vi har selv deltaget på den anden side af skærmen, og det kom jo som et kærkomment initiativ under corona-nedlukningerne, vi har været igennem. Det er et superfedt initiativ og et festligt arrangement. Det allermest interessante for os er, at vi har mulighed for at præsentere vores øl. Der er mellem 20.000 og 40.000, der får smagt vores øl på én gang (til Verdens Største Virtuelle Ølsmagning, red.) Det er jo totalt vildt, siger han.

Annonce

Hyldest til livet

Bag mikrobryggeriet står direktør Jesper Larsen, brygmester Nicolai Hannibal Vest, salgschef Thomas Thornøe Knudsen Dalager og art director Jacob Printzlau. Navnet Too Old To Die Young forklarer de selv sådan her:

Vi har lavet en plan, som vi jo havde, inden vi gik i gang med at renovere. Vi er sammenstykket af, at vi har forskellige styrker og kompetencer i vores team

Jesper Larsen, leder og udvikler

- Vi har haft mange navne i spil, men blev enige om det her som en hyldest til livet og et signal om, at vi ikke har blik mod gravstenen, siger Jesper Larsen.

Brygmester Nicolai Hannibal Vest stammer fra København, men er nu brygmester på Too Old To Die Youngs bryggeri i Sønderborg. Arkivfoto: Simon Berg

Det er er også en henvisning til, at de alle fire har rundet de 27, og derfor er det for sent at dø ung. I modsætning til medlemmerne af Club 27, som er en betegnelse, der blandt bliver brugt om kunstnere som for eksempel Amy Winehouse, Kurt Cobain, Jimi Hendrix, Jim Morrison og Janis Joplin, der alle døde som 27-årige.

Inden kalenderen blev fyldt med ølfestivaler, blev drømmen om et mikrobryggeri til virkelighed i Sønderborg. Her pustede Jesper Larsen sammen med sine tre partnere liv i de flotte, blanke kedler, der tidligere tilhørte Brøggeriet.

Vi har en plan

Alle fire har på hver deres måde flere års erfaring i ølbranchen og går ind i virksomheden på fuld tid. Direktør Jesper Larsen har blandt andet været på Royal Unibrew og stået for udviklingen af bryggeriet Anarkist. Han lærte brygmester Nicolai Hannibal Vest at kende, da de begge tog Diploma Master Brewer-uddannelsen.

Og netop på grund af deres fælles erfaring med ølbranchen, er Jesper Larsen heller ikke nervøs for, at tingene går for stærkt. For det går stærkt. Udover bryggeriet i Sønderborg, har de fire mænd nemlig også åbnet en ølbar i København. Og det har hele tiden været meningen, siger Jesper Larsen.

- Vi har lavet en plan, som vi jo havde, inden vi gik i gang med at renovere (Brøggeriet, red.) Vi er sammenstykket af, at vi har forskellige styrker og kompetencer i vores team. Jeg er både leder og udvikler, men er også blæksprutten. Thomas (Thornøe Knudsen Dalager) har prøvet det hele før, så han ved en masse om do's and dont's i det her. Nickolai (Hannibal Vest), har været på andre mikrobryggerier før og Jacob (Printzlau) er vores art director. Han er manden bag hele vores visuelle udtryk. Vi har rigtig mange spændende projekter i gang og står helst ikke stille. Og nu kan vi jo så vinge to af de store ting af - renovering af bryggeriet og åbning af baren på Ravnsborggade i København. Det er ikke bare lige nogle ting vi tilfældigt finder på.

Dåse, flaske og fad

Ud over egne penge, har barkoncernen Rekom investeret i projektet, hvor man regner med at kunne producere op mod 100.000 liter øl årligt - både på dåse, flaske og fad.

Idéen opstod allerede tilbage i 2019, men så kom der, som bekendt, en virus i vejen.

Meningen er, at der løbende skal komme nyt bryg til, mens andet udgår. Så den øl, man køber på et givent tidspunkt, er ikke nødvendigvis at finde på fad eller flaske måske et halvt år senere.

Og det udskiftelige sortiment passer perfekt til bryggeanlæggets kapacitet på 1000 liter, siger Jesper Larsen.

Too Old To Die Young brygger primært IPA-øl, men også en del syrlige øl. De kan købes på både dåse, flaske og fad. Arkivfoto: Simon Berg

- Vi laver stort set kun nye øl. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan finde på at brygge en øl igen. Det gør vi selvfølgelig også, men vi er alt for nysgerrige og vi har alt for mange idéer til at gøre som andre mikrobryggerier, der har haft det samme sortiment i 15 år, siger han.

Too Old To Die Young laver primært IPA (India Pale Ale), der er en engelsk øl, som blev fragtet til den gamle koloni i Indien. For ikke at blive fordærvet under den lange rejse, blev det brygget med mere humle og en højere alkoholprocent.

Følg Verdens Største Virtuelle Ølsmagning

På dagen fra kl. 14.00 og fire-fem timer frem, kan arrangementet følges direkte på TV2 Play, og via smagekasser kan man hygge sig med vennerne derhjemme. Man kan selvfølgelig også købe billet til selve stedet eller en af medarrangørerne fordelt over hele landet. Her vises smagningen på storskærm.

Smagekasserne, som man kan bestille, indeholder alle de samme øl. Udover ølsmagningselementet, er der underholdning undervejs, musikalske indslag, stemningsrapporter og konkurrencer.

Ellers er der også en del af den syrlige sour øl at finde blandt varerne. Den brygges med en særlig gær og kan være tilsat frugt. Desuden kommer der også noget af den mere tunge og mørke stout øl med salt og karamel i smagen.

Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Oldtimerløbet i Gråsten er tilbage efter coronapause

Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Teglværksspillet på Cathrinesminde er klar igen

Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Øvre Perlegade-butikker har fået besøgskat

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Sønderborg

Skriv en sang og vind 12.000 kroner

Ugeavisen Sønderborg

Mangler du penge til en bygningsforbedring? Så er der muligheder i en ny landpulje

Ugeavisen Sønderborg

Alt for meget genanvendeligt affald går til spilde: Genbrugspladser indfører skrappere sortering

Ugeavisen Sønderborg

Knæk Cancer Golf søndag - tilmelding stadig åben

Ugeavisen Sønderborg

Debat: Lad os skabe udvikling på Nordals sammen dem, der bor der

Ugeavisen Sønderborg

Gratis shuttlebus for turister i Sønderborg er parkeret

Ugeavisen Sønderborg

Dem sagde vi farvel til

Ugeavisen Sønderborg

Kendt bankmand krydser gaden i Sønderborg: - Den lokale nærhed og forankring tiltaler mig

Ugeavisen Sønderborg

Det Danske Spejderkorps nedlægger tre spejdergrupper på Nordals

Ugeavisen Sønderborg

Trængsel på kajen lørdag: Grønne biler og musikalske unge

Ugeavisen Sønderborg

Duo klar med musikquiz og show - de spiller gratis for dig

Ugeavisen Sønderborg

Se billederne: Humøret var højt da 170 damer gav den gas i Nordborg

Annonce