Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Positiv corona-effekt: Cykelsalg er i højeste gear

Kent Nissen, Fri BikeShop Sønderborg, er glad for det øgede cykelsalg, men håber samtidig, at det kan skabe en mentalitetsændring hos mange, som har glemt, hvor nemt og sundt det er at tage cyklen til og fra arbejde og ditto med skolevejen for deres børn. Foto: Henrik Rath
Foråret og forsommeren har budt på et cykelsalg ud over det sædvanlige. Men der kan også komme en bagside, advarer cykelhandler, som dog håber på, at folk lærer at bruge cyklen noget mere.
Annonce

Sønderborg: Meget gik i stå, da coronaen i begyndelsen af marts for alvor gjorde sit indtog og lukkede landet mere eller mindre ned.

- Da vi var midt i marts og alt lukkede ned, tænkte jeg; hold da op nu bliver det slemt. Men kort tid efter viste det sig, at folk ville have nye cykler eller gjort den gamle køreklar, fortæller Leif Jacobsen, indehaver af Vollerup 2-hjul-Center.

- Først for at sikre sig motion, når nu fitnesscentret var lukket, men senere også for at bruge herhjemme i ferien i stedet for rejsen til udlandet, tilføjer han.

Cykelhandleren i Vollerup suppleres af Fri BikeShop i Gråsten:

- Vi oplevede ret hurtigt en stor efterspørgsel. Det har primært været mountainbikes og elcykler. Folk har været købelystne, men jeg tror, at når året er omme bliver salget nogenlunde som normalt, selv om folk har været særlig købelystne de seneste måneder, siger indehaver Torben Nielsen.

Han har forhandlet cykler i snart 30 år og aldrig oplevet så mange folk i gaderne.


Jeg er mere optaget af, om interessen for at cykle kommer til at smitte mere af på folks dagligdag. At nogle finder ud af, at man godt kan cykle til og fra arbejde og børnene til og fra skole eller sport. Jeg håber mange har fået nogle gode fælles cykleoplevelser med familie og venner.

Kent Nissen, Fri BikeShop Sønderborg


Annonce

Tænk lidt mere på cyklen

Indehaver af Fri BikeShop i Sønderborg, Kent Nissen, glæder sig også over det øgede salg, men giver sin kollega i Gråsten ret i, at det næppe øger årets samlede salg.

- Jeg er mere optaget af, om interessen for at cykle kommer til at smitte mere af på folks dagligdag. At nogle finder ud af, at man godt kan cykle til og fra arbejde og børnene til og fra skole eller sport. Jeg håber, mange har fået nogle gode fælles cykleoplevelser med familie og venner, siger Kent Nissen, som samtidig er spændt på, om 2021-kollektionen, der ankommer til efteråret, vil blive solgt i forventet omfang, nu mange har anskaffet sig en ny cykel.

- Jeg håber, cykelkulturen bliver stærkere end, hvad vi har oplevet de seneste 25 år, hvor salget er næsten halveret herhjemme fra omkring 600.000 solgte cykler hvert år til nu omkring 300.000 årligt på landsplan, slutter Kent Nissen.

Blandt andet mountainbikes er der solgt en del af dette forår under coronakrisen. Arkivfoto: Morten Storch
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce