Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Rico er både ansat og værdsat hos Danimex

Fra venstre er det Thomas Sonne-Schmidt, Unge På Toppen, Maya Decovski Hansen, Jobcenter Sønderborg, Rico Larsen, nyansat, CEO i Danimex Charlotte Thomsen og COO i Danimex Henrik Thomsen. Foto: Jens Eilertsen
Bedre kost, mere motion, personlig udvikling og en cykeltur på 1650 kilometer har givet 25-årig en helt anden tilgang til tilværelsen. Et job hos Danimex Communication har han også fået.

Sønderborg: I lokalet sidder CEO i Danimex Communication Charlotte Thomsen, COO Henrik Thomsen, afdelingsleder i jobcenter Sønderborg Maya Decovski Hansen og Thomas Sonne-Schmidt fra Unge på Toppen. De venter sammen med ugeavisen på dagens hovedperson.

Han hedder Rico Larsen og er lige blevet ansat som noget, ingen rigtigt ved, hvad vi skal kalde. Men det er også lige meget for den 25-årige mand, for han er bare glad for at være kommet i arbejde efter en årrække uden sådan rigtigt at have fået jobmæssigt fast grund under fødderne.

Nu er han ansat i den veldrevne internationale firma, der fortrinsvis leverer kommunikation til flere end 50 afrikanske lande. Her arbejder han sammen med 38 kolleger - og blandt dem er personer fra Mellemøsten, Afrika og andre lande. 12 medarbejdere kommer ikke fra Danmark.

Annonce

Tog turen til toppen

Ricos vej til Danimex gik bogstaveligt talt over den sydfranske by Alpe D'huez, der ligger i næsten 1,9 kilometers højde. Der er 21 hårnålesving til toppen, strækningen er på 12,5 kilometer og stigningerne er mellem 5 og 13 procent. Det ved Rico Larsen, for han har taget turen fra bunden til toppen på cykel.

Det har han, fordi han var en del af den første gruppe unge, som cyklede fra Sønderborg til Alpe D'huez med projektet Unge På Toppen. Tidligere er turene kun gået ud fra Aabenraa, men i år var der også start fra Sønderborg.

- Der er tale om unge, som ikke kan passe et arbejde og som sidder fast i systemet, siger Thomas  Sonne-Schmidt. På seneste tur var aldersspændet fra 18 til 42, men de fleste var op til 25 år.

Der var 20, som tog afsted i år - 11 er i dag i job og en er under uddannelse. De sidste otte er ifølge Thomas Sonne godt på vej.

- Vores mål inden projektet var 50 procent i job eller uddannelse i december 21 og 75 procent i juni 22. Det første tal har vi nået, og det sidste tal når vi helt sikkert, lover Thomas Sonne.

Annonce

Kost og motion

Hele projektet løber over 20 uger, hvor der bliver gjort rigtigt meget ud af at forklare de unge vigtigheden i rigtig kost og rigelig motion. De skal have spist morgenmad, når de møder op, og de skal være velsoignerede.

Når eleverne er kommet i gang med fitness og god kost, følger fokus på personlig udvikling i praktik eller virksomhed, og det hele rundes af med cykelturen til den sydfranske bjergtop.

Turen er på godt 1650 kilometer, og Thomas Sonne-Schmidt siger med et smil på læben, at dem, der cykler til Paris, er amatører. Holdet kører på cykel til bjergtoppen og med bus hjem.

Annonce

God mulighed

Maja Decovski Hansen fra Jobcenter Sønderborg taler rosende om Unge På Toppen og siger, at det giver en mulighed for at nå de unge på en anden måde.

- De unge i den situation har godt af de faste rammer, som Unge På Toppen giver, siger afdelingslederen.

Annonce

Kender hinanden

Aftalen mellem Danimex Communication og Unge På Toppen er kommet i stand, fordi COO Henrik Thomsen og Thomas Sonne-Schmidt kender hinanden. De har begge været officerer.

CEO Charlotte Thomsen siger, at virksomheden gerne vil vise socialt ansvar, og hun vender sig om mod Rico Larsen og siger:

- Det er en fornøjelse at se, hvordan du påtager dig flere opgaver. Vi viser dig gerne alt det, du skal lære, og vi stoler på dig - du er værdsat.

Det er en fornøjelse at se, hvordan du påtager dig flere opgaver. Vi viser dig gerne alt det, du skal lære, og vi stoler på dig.

CEO hos Danimex Charlotte Thomsen

Henrik Thomsen siger, at der ikke er lærlinge i firmaet, men han håber, at virksomheden kan motivere unge til at tage finde en læreplads efter tiden i firmaet - og at de så måske vender tilbage til Danimex.


Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Dem sagde vi farvel til

Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Fællessang med FOF og Sangcentret

Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Kom med en god idé til navn og vind 2500 kroner

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Sønderborg

Fika fik fantastisk modtagelse

Ugeavisen Sønderborg

En jubilæumsgave venter på dronningen: Kommunen planlægger en overraskelse under sommeropholdet

Ugeavisen Sønderborg

Tiden som børnehave er slut: Nu vil boligforening rive ned og bygge rækkehuse

Ugeavisen Sønderborg

Åbner kæmpe møbel- og havemøbelcenter i Spang

Ugeavisen Sønderborg

Mindeord: Anna Marie kunne se det sjove ved næsten enhver situation

Ugeavisen Sønderborg

Trekantsdram åbner sæsonen på Sønderborg Teater

Ugeavisen Sønderborg

Er du enlig mand - så har Outdoor I Centrum et godt tilbud

Ugeavisen Sønderborg

Smitterekord - også i Sønderborg

Ugeavisen Sønderborg

Har du lyst til at prøve at være en anden: Så kan SLURK hjælpe

Ugeavisen Sønderborg

Sønderborg Garden trutter af optimisme

Ugeavisen Sønderborg

Der er mange kloge hoveder på Statsskolen

Ugeavisen Sønderborg

Universe udvider populær attraktion: Går en etage højere op

Annonce