Annonce
Trekantens Folkeblad

I Flindts Fodspor: Det nøgne træ i skoven

I Flindts Fodspor. Illustration: Julius

Når man går ned gennem skoven mod  den lille strand ved Saltbæk, går man forbi et træ, der ser helt ensomt ud.

Ok, det lyder fjollet, for træet står midt i Munkebjerg Skov, og den skov er, efter danske forhold, ret stor, så her er der mange andre træet. Ja faktisk passer den gamle vittighed om, at man ikke kan se skove for bare træer ganske godt til Munkebjerg.

Men der står altså et helt nøgent træ midt i det hele, og træerne omkring den er fældet. Men det gamle træ er forblevet stående. Helt bart. Og dødt. Og ensomt.

Og det er voldsomt smukt. Træet rager ud mod himlen, men det er ret dødt, så det må være kommet ind i træhimlen, hvis ellers Gud da har opfundet sådan en.

Det er et træ, der må have en masse gode formål i sådan en skov. Spætten kan skabe sit et hjem der, og insekter og larver og andet godtfolk nyder det sikkert også.

Men det vil have været typisk for os danskere, at træet da for længst var fældet. Hvorfor skal sådan noget da stå der og se mærkeligt ud. Og penge er der jo heller ikke i skidtet.

Heldigvis tænker lodsejeren ikke på den måde. Virker det jo til. Heldigvis får det måske tyve meter høje træ lov til at stå i vinden, og skulle de vælte en dag, sker der nu nok heller ikke noget ved det. Det står for langt fra stien til at kunne gøre skade, med mindre man er et super uheldig bille, der kom forbi lige der, hvor den rammer.


Det er ikke fordi Danmark har vildt meget vild natur, men vi har mange smukke steder, og jeg har virkeligt selv gået og gået og gået ture i naturen.


Er der noget dette corona-helvede har skabt, er det en ny forståelse for, at naturen er sgu et lækkert sted at opholde sig.

Det er ikke fordi Danmark har vildt meget vild natur, men vi har mange smukke steder, og jeg har virkeligt selv gået og gået og gået ture i naturen. Som regel med konen, men et par gange også bare alene kun med en kikkert i hånd.

Munkebjergskovene er blandt favoritterne, men vil da også sige, at Vognkær Enge, Rands Fjord, stien langs Skærup å og Kærlighedsstien i Børkop er blevet godt gennemtrampet.

Og af ture længere væk kan jeg varmt anbefale skovene ved Middelfart, Vejle Ådal samt Odderbækken ved Thyregod og endnu længere væk så kunne turen op til Sukkertoppen i det midtjyske søhøjland være et godt bud på en fed oplevelse.

Uanset hvad, så håber jeg, at jeg personligt bare fortsætter de gode takter med at komme ud i skoven og andre former for natur og høre blåmejsen synge eller med lidt held se råvildtet eller ræven i horisonten.

Træet i Munkebjergskoven virker til, den nok skal blive, hvor den er et stykke tid endnu. Et ensom træ midt i i en skov. Det lyder som mobning, og det fortjener den ikke, så jeg skal nok kigge forbi den.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantens Folkeblad

Nyt fra Vejle Kommune

Annonce