Denne artikel er sponsoreret af telenor.dk
I de seneste år er hjemmearbejde blevet et mere udbredt fænomen i mange virksomheder. De digitale muligheder gør det nemt at mødes online, men videomøder kan også have sine udfordringer. Læs med i vores guide, og bliv klogere på, hvordan du kan gøre onlinemøderne i jeres virksomhed mere effektive.
Få mest muligt ud af videomødet
Kender du følelsen af firkantede øjne og et dunkende hoved efter en lang dag med videomøder? Der findes i dag mange smarte digitale programmer til onlinemøder, som gør det let for dig og dine kollegaer at holde Zoom-, Skype- eller Teamsmøder. Dog kan det være en tung affære at holde lange møder over en skærm.
Hvis du gerne vil opnå bedre videomøder og en øget drift i din virksomhed, kan det være en ide at tænke over, hvordan du kan gøre møderne mere interessante og engagerende for dine medarbejdere. Overvej blandt andet følgende:
● Sørg for en god tidsstyring
● Hold møderne interaktive og sjove
● Indlæg pauser undervejs
Disse elementer kan medvirke til, at møderne har værdi for alle deltagere, samt at de føles kortere og mere livlige.
Sørg for en god tidsstyring
Det er vigtigt, at der er en klart defineret dagsorden for mødet, så alle ved, hvorfor de skal deltage. Vælg gerne en mødeleder, og afsæt en fast tid til hvert punkt. Hvis det er muligt, vil det altid være en god ide at holde mødet så stringent og kort som muligt, så deltagerne ikke føler, at de spilder deres tid på noget overflødigt.
I et langt onlinemøde kan det være let at miste fokus undervejs, men et struktureret møde vil bidrage til, at mødet føles mere relevant og overskueligt. Sæt også gerne tid af før mødet, så alle kan nå at oprette forbindelse og være klar til mødets starttidspunkt.
Hold møderne interaktive og sjove
Hvis du gerne vil fastholde alle deltageres opmærksomhed, er det en god ide at holde dine møder interaktive. Start gerne med nogle sjove og lette spørgsmål eller opgaver, der engagerer medarbejderne, og sørg for at inddrage alle deltagere i diskussionerne undervejs.
At lytte til en enetale på en skærm kan hurtigt blive ensformigt, så engager dine kollegaer i samtaler, hvor alle får mulighed for at blive hørt. Inviter eventuelt også eksterne oplægsholdere for dynamikkens skyld.
Indlæg pauser undervejs
Det kan være hårdt for hovedet og koncentrationen at fokusere på en skærm i lang tid ad gangen. Hvis I ofte holder lange videomøder, så vil det være langt mere produktivt, hvis I sørger for at indlægge en del kortere pauser. Det vil gøre en væsentlig forskel for koncentrationsevnen og engagementet, hvis deltagerne får lov at forlade skærmen og strække benene undervejs.
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
Om Annoncørbetalt indhold
Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.
JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.
Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.
Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.