Super afdansningsbal sluttede sæsonen
Klejtrup: Rammen var Klejtrup Hallen, da Klejtrup Idrætsforening for nylig holdt sit niende afdansningsbal. Afdansningsballet trak mere end 250 publikummer, som var kommet for at se de knap 100 dansere i alderen 3-16 år. Aftenen startede med en flot indmarch hvor alle holdene blev vist frem. Derefter overtog de helt små på tre-fem-års holdet med traditionel børnedans og »hæsblæsende« hoved-skulder-knæ-og-tå. Resten af aftenen var de lidt ældre hold skiftevis på gulvet og viste alt fra fraklerne, cheerleading og 1980?er-dans til fede Hip hop serier og vilde diskomoves.