Annonce
Ugeavisen Vejle

De mærker pulsen og møder magien

1/3
Der blev arbejdet på værket "Se op". Foto: Vejle Kommune

Vejle: Forleden summede Rådhustorvet i Vejle af liv, da Ungekulturhuset Værket afholdt et festligt release-event for de nye "Mystery Boxes".

Dagen bød på livemusik fra et jazzband, søde fristelser og en kreativ workshop, hvor gamle CD'er og DVD'er blev dekoreret som en del af det bæredygtige kunstværk "Se op".

Kunstværket hylder fællesskaber i Vejle og sætter fokus på, hvad vi kan skabe, når vi løfter blikket fra skærmene. Projektet realiseres med støtte fra Sydbank Fonden og vil blive præsenteret under DGI Landsstævne i Vejle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De såkaldte Mystery Boxes er et samarbejde mellem DGI Landsstævne, Vejle Kommune og Ungekulturhuset Værket støtte af Nordea Fonden. Du kommer helt sikkert til at stifte nærmere bekendtskab med de mystiske kasser, mærke pulsen og møde magien, når landsstævnet rammer byen i begyndelsen af juli.

2/3
I vognene kan man ved pop-up events før og under landsstævnet opleve forskellige aktiviteter. Foto: Vejle Kommune

- I to fleksibelt designede vogne kan man ved pop-up events før og under landsstævnet opleve forskellige aktiviteter, der varierer fra gang til gang. Fælles for alle aktiviteterne er, at de unge fastsætter indholdet. "Mystery Boxes" er ikke kun for dem med deltagerarmbånd, men også en måde at inkludere nye målgrupper, der oplever DGI Landsstævnet for første gang og bidrager aktivt til eventet.

- De unge, der står bag disse initiativer, kommer primært fra lokalområdet i Vejle. De har selv udviklet ideen om "Mystery Boxes" og besluttet, hvad de skal indeholde, oplyser Ungekulturhuset Værket.

3/3
De unge har selv udviklet idéen om "Mystery Boxes". Foto: Vejle Kommune
Annonce
Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce